USA: Grønlandsk repræsentation mærker nedlukning

Historiens længste nedlukningen af USA er også noget, man mærker til på Grønlands Repræsentation i Washington D.C.
Grønlands Repræsentation i Washington, D.C.
Grønlands Repræsentation i Washington, D.C. Foto © : Inuuteq Holm Olsen
Skrevet af Jonas Fievé
20. januar 2019 14:19

Siden den 22. december har det amerikanske statsapparat delvist været lukket ned på grund af en konflikt mellem præsident Donald Trump og Demokraterne.

- Vi kan mærke det på den måde, at flere af de møder, som vi ellers havde aftale, nu er blevet udsat indtil USA statsapparat åbner igen, siger Inuuteq Holm Olsen, som er chef for Grønlands Repræsentation i USA.

LÆS OGSÅ Øget interesse for Grønland

Nedlukningen påvirker omkring 800.000 offentlige ansatte i USA, som ikke får udbetalt løn i øjeblikket. 350.000 er tvunget på orlov, mens 450.000 arbejder uden løn.

LÆS OGSÅ Nedlukning af USA fortsætter ind i 2019

Men da der ikke er tale om en total nedlukning har det ifølge Inuuteq Holm Olsen endnu ikke påvirker deres arbejde på repræsentationen så meget, da dele af den amerikanske administration stadigvæk kører videre.

- Her i morges kunne vi konstaterer, at hele udenrigsministeriet er blevet beordret til at tage tilbage på arbejde. Men hvis det her bliver ved i endnu længere tid, så vil det selvfølgelig også begynde at berøre os, siger han.

Selvom nedlukningen ikke påvirker det daglige arbejde for Inuuteq Holm Olsen, så kan han tydeligt mærke det, når han til dagligt bevæger sig rundt i den amerikanske hovedstad.

- Der er mindre aktiviteter i gaderne, da folk bliver hjemme, og trafikken er ikke så gal, som den ellers plejer at være. Men det er ingenting i forhold til 1995 til 1996, hvor jeg også boede i Washington D.C, hvor der under Clinton var en fuldstændig nedlukning af statsapparatet, hvor det helt var øde. Sådan er det ikke i dag, men man kan mærke, at der er mindre aktivitet, siger Inuuteq Holm Olsen.

Vil ikke give penge til en mur

Nedlukningen skyldes, at Demokraterne, som sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus ikke vil være med til at finansiere muren til Mexico, som den amerkanske præsident ønsker, at der skal bygges.