Grønlandsk premiere på to dokumentarfilm

De to grønlandsk-producerede klimadokumentarfilm "Grøn land" og "Dobbelt Effekt" bliver vist for første gang i landet i morgen lørdag.
12. marts 2010 04:37

"Grøn land" er filmet i Sydgrønland og fortæller blandt andet, hvilke fordele og ulemper, der er ved klimaændringer.

"Dobbelt Effekt" er filmet i Midtgrønland og viser, hvordan fire unge arbejder med klimaforandringer i deres hverdag.

Begge dokumentarfilm vises i morgen eftermiddag i Kulturhuset Katuaq i Nuuk - med danske undertekster.

Begge dokumentarfilm er blevet vist ved COP15 i København i december måned.