1. december tiltræder Marianne Lynge Krogh som ny præst i Danmark for den grønlandske menighed. Hun forstår regeringens forslag, men har svært ved at se det virke i praksis.Foto: Marianne Lynge Krogh

Grønlandsk præst i Danmark: Danske prædikener er kunstige i en grønlandsk gudstjeneste

Meningen med en grønlandsk gudstjeneste i Danmark vil forsvinde, hvis prædiken skal være på dansk, mener grønlandsk præst i Danmark. 

Måske bliver fadervor og amen i fremtiden kun sagt på dansk under grønlandske prædikener i Danmark.

I hvert fald hvis er flertal støtter et forslag fra regeringen om, at alle religiøse prædikener i Danmark skal være på dansk eller oversættes til dansk.

Det skal forhindre, at der i skjul bliver opfordret til had og terror, som det er blevet set i enkelte ekstreme, islamiske kredse i Danmark og udlandet.

LÆS OGSÅ Prædikener på grønlandsk kan være i fare i danske kirker

Og som udgangspunkt vækker forslaget forståelse hos Marianne Lynge Krogh, der fra 1. december tiltræder som grønlandsk præst i Danmark under Aarhus Stift.

- Jeg kan godt følge intentionen om, at man gerne vil lave et modtræk fra regeringens side for at modvirke samfundsundergravende virksomhed eller terrorisme ligefrem.

Men forslaget kan få en kedelig virkning på netop det, som Marianne Lynge Krogh blandt andet er ansat til: at holde gudstjenester på grønlandsk.

Jeg synes, det er kunstigt. For meningen med at få en grønlandsk præst er jo, at der skal forkyndes på grønlandsk. Ellers kunne man jo lige så godt gå til en dansk gudstjeneste, siger hun.

Prædiken er allerede underlagt kontrol

Det er endnu uvist, hvordan det endelige lovforslag kommer til at se ud.

For Marianne Lynge Krogh og andre præster i den danske folkekirke er der dog intet at skjule, understreger hun.

For den evangeliske-lutherske kirke opfordrer aldrig til had - men i stedet kærlighed, tilgivelse og forladelse af synder.

Desuden er alle præster underlagt tilsyn fra biskoppen, også når det handler indholdet af prædikener.

- Derfor skulle det i praksis være overflødigt at gøre det i det hele taget, siger Marianne Lynge Krogh.

LÆS OGSÅ Nyvalgt biskop: Det er en stor ære

Det bliver bakket op af Charlotte Nebel Pedersen, der er talsperson for Den Grønlandske Menighed i Danmark.

Hun forventer absolut ikke, at Marianne Lynge Krogh bliver pålagt at holde prædiken på dansk.

- Det vil være for langt ude af statsministeren at forlange det for grønlandske og færøske menigheder. Vi skal netop i sådanne områder stå sammen om vores fællesværdier gennem vor luthersk, kristne tro, skriver hun i en mail til KNR.

Præst: Enkelte fordele ved forslaget

Men der er også enkelte lyspunker i forslaget, mener Marianne Lynge Krogh. Nemlig for de primært dansksprogede grønlændere eller pårørende, som ønsker at komme til grønlandske gudstjenester.

- Omvendt kunne det jo være en hjælp for de dansksprogede grønlændere eller ægtefæller at kunne forstå prædiken. For dem kunne det jo måske være rart, siger hun.

For hende vil et lovkrav ikke betyde mere arbejde, da hun har dansk som sit førstesprog og alligevel skriver prædiken på dansk for så at oversætte det til grønlandsk.

Men for andre præster i Danmark, som for eksempel har gudstjenester på færøsk eller tysk, vil det have en indvirkning.

- Det siger sig selv, at for dem vil det jo blive ekstraarbejde. Det formoder jeg, siger Marianne Lynge Krogh.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt