Grønlandsk mester ved DM i armbrydning

Det blev til to guldmedaljer og en medalje af bronze til grønlandske Mikkel Andersen ved danmarksmesterskaberne i armbrydning.
Grønlandske Mikkel Andersen vandt guld i 75 kilo-klassen med både højre og venstre hånd. Arkivfoto. Foto © : Hector Alejandro/Flickr
Skrevet af Mathies Hvid Toft
05. marts 2019 07:58

Til danmarksmesterskaberne i armbrydning, blev der fundet en grønlandsk mester.

Eller i hvert fald var det grønlandske Mikkel Andersen, der vandt guld i 75 kilo-klassen med både højre og venstre hånd.

Det skriver Sermitsiaq.AG.

Derudover vand Mikkel Andersen en bronzemedalje med sin venstre hånd i 85 kilo-klassen.

- Det er fedt at vinde turneringen. Men jeg ærgrer mig lidt over, at jeg begik fejl i semifinalen i 85 kilo-klassen, hvor jeg fik tildelt "albue fault" to gange. Men alt i alt er jeg godt tilfreds med mine resultater, siger Mikkel Andersen til avisen.

Det er anden gang, at han deltager ved DM. I 2015 vandt han således to gange guld i 70 kilo-klassen.