Grønlandsk jobmesse i Odense

Søndag er der dømt stor charmeoffensiv i Odense. Selvstyret og en række grønlandske virksomheder rækker hånden frem mod interesserede jobsøgere fra Danmark – i særdeleshed grønlandske studerende, der er ved at være færdige med deres uddannelse.
Foto © : KNR
Skrevet af Simon Uldum -
30. september 2016 06:23

Det Grønlandske Hus i Odense og Nordatlantisk Hus danner for andet år i træk rammen om den grønlandske jobmesse, hvor både studerende og andre med interesse for job og erhverv i Grønland kan møde både repræsentanter for både private og offentlige virksomheder i Grønland.

Jobmessen er delt op i to separate arrangementer, et åbent arrangement og et arrangement udelukkende for de grønlandske studerende i Danmark.

Følgende virksomheder deltager på jobmessen søndag den 2. oktober fra klokken 10:

Air Greenland, Bank Nordik, Center for Arbejdsskader, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel og Suli.gl, Greenland Venture og Greenland Business, økonomi-og personalestyrelsen, Tele-Post, InuPlan, Det Grønlandske Hus, Avalak, Formandens Departement, Grønland Erhverv, departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Nukissiorfiit.

Departementet for sundhed og styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, KNI A/S, Kommuneqarfik Sermersooq, Mittarfeqarfiit - Lufthavnsvæsenet, Niuernermik Ilinniarfik - Handelskolerne, Qaasuitsup Kommunia, Royal Greenland, Råstofsstyrelsen, SocialPædagogisk Seminarium, Departementet for Familie, Sociale Anliggender og Justitsvæsen, Grønlandsbanken.

Den grønlandske jobmesse besøger de fire store uddannelsesbyer i Danmark.

Aalborg, 30. september, kl. 14 – 16, DGI Huset Nordkraft, Teglgårds Plads 1
Aarhus, 1. oktober, kl. 10 – 12, Scandic Århus City, Østergade 10
Odense, 2. oktober, kl. 10 - 12, Det Nordatlantiske Hus, Promenade 1
København, 3. oktober, kl. 14 – 16, Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6