Grønlandsk forening vil udnytte særlig regel for menigheder
Siden 2009 har en arbejdsgruppe - som i dag er foreningen Den Grønlandske Menighed i Danmark - kæmpet for at få flere grønlandsksprogede præster og dermed grønlandske meninger i Danmark.
Men trods møder med flere kirkeministre og kirkeordfører i Folketinget er intet sket.
I stedet er sagen blevet et politisk spørgsmål om, hvem der skal betale, forklarer Bitha Metelmann, bestyrelsesmedlem i Den Grønlandske Menighed i Danmark.
- Så har vi altid fået at vide, at man først lige skal konferere med Selvstyret oppe i Grønland. Og det synes vi er forkert, for vi betaler jo skat her i Danmark, og det hele skal foregå her i Danmark. Grønland har ikke noget med den her menighed at gøre, siger hun til KNR.
FAKTA
Der er i dag to grønlandsksprogede præster i Danmark:
Den ene er betalt af Selvstyret og betjener grønlændere, som er på midlertidig ophold i Danmark.
Den anden er ansat af Kirkeministeriet under Aarhus Stift og betjener alle fastboende grønlændere i Danmark.
§ 5 i Bekendtgørelse af lov om menighedsråd: "Ministeren for ligestilling og kirke kan efter forhandling med biskoppen bestemme, at der oprettes menighedsråd for grupper af personer, der udgør en særlig menighed. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter regler for sådanne menighedsråds sammensætning og beføjelser."
Kilde: Retsinformation.dk
Paragraf for bl.a. døve personer
Foreningen foreslår derfor nu, at den danske kirkeminister udnytter en paragraf i den danske lov om menighedsråd.
Paragraffen siger, at kirkeministeren sammen med en biskop kan beslutte at oprette et menighedsråd for personer, der udgør en særlig menighed.
Reglen har blandt andet sikret tre særskilte menighedsråd for døve personer i Danmark. Og den model er værd at se nærmere på, siger Socialdemokratiets kirkeordfører, Karen Klint.
- Jeg har hele tiden været positiv over for, at grønlændere i Danmark selvfølgelig også skal have en folkekirkelig betjening på modersmål. Lige så vel som vi har døve-menigheder i Danmark, som har præster, der på tegnsprog kan give en gudstjeneste på deres modersmål.
Karen Klint understreger, at modellen for grønlandske menighedsråd kan udfoldes anderledes end for døve personer.
- Jeg vil ikke stå her og sige, hvad der er modellen. Jeg tror bare, at det er den model, vi kan lære af for at betjene grønlændere i Danmark på en god måde.
Karen Klint vil nu rejse forslaget over for kirkeminister Mette Bock.
