Grønland ikke klar til selvstændighed

12. marts 2006 14:25

Grønland skal være selvstændigt – men skal først være klar til det. Det mener Ulrik Blidorf, grønlandsk jurastuderende i Århus.

Han mener, at hvis Grønland skal klare sig i globaliseringens moderne samfund – og have mulighed for selvstændighed, så er det en betingelse, at de unge grønlændere mander sig op og tager en uddannelse.

Han er også sikker på, at Grønland er på vej til selvstændighed. Men først må grønlænderne ruste sig.

- Der skal gøres noget ved de ting som virkelig halter. For eksempel børne- og ungeområdet. Her skal alle børn gerne rustes til at tage en uddannelse – det er det, jeg helst vil tage med hjem fra Danmark, når jeg vender tilbage til Grønland, siger Ulrik Blidorf til DR programmet Eksistens på P1.

Denne søndags program handler – med udgangspunkt i Anne Wivels film ”Menneskenes Land” – om det grønlandske samfund og dets fremtid.