Grønland er i fokus på DR2 og TV2 mandag aften

Mandag aften sætter to vidt forskellige dokumentarer fokus på Grønland.
Jytte Refsgaard, der forsvandt sporløst på Pituffik i 1977. Foto © : Ukendt
Skrevet af Karsten Sommer
26. november 2018 10:28

TV2 sender klokken 20.00 første del af en dokumentarserie med titlen "Thulemysteriet - kvinden der forsvandt" - der fortæller om en kriminalgåde fra sommeren 1977, hvor den 28-årige Jytte Refsgaard sporløst forsvandt på Thulebasen - Pituffik.

I over 40 år har det været en gåde hvordan kvinden kunne forsvinde, og den gåde forsøger TV2 altså at løse.

Her på KNR.gl har vi tidligere også beskæftiget os med sagen. Du kan finde links til sommerserien 'Mysteriet på Pituffik - Kvinden der forsvandt' i fire kapitler nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ Nak og Æd et rensdyr i Grønland

Også DR2 aflægger besøg i Grønland. Her er det makkerparret Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe, der i serien Nak & Æd fisker efter uvak dybt inde i Kangerlussuaq-fjorden. Om der kommer fisk på bordet kan man tjekke på DR2 fra klokken 20.45.

LÆS OGSÅ Kvinden der forsvandt

LÆS OGSÅ Forsvundne Jytte var epileptiker og vild med bowling

LÆS OGSÅ Rejseholdet bliver kaldt til Pituffik

LÆS OGSÅ Teorierne bag Jyttes forsvinden lever