Professor: Grønland er dårligere stillet i ordning om borgerforslag

Med 50.000 indsamlede underskrifter kan danske statsborgere med en ny ordning stille et forslag til Folketinget.

Men i Grønland vil et forslag have brug for at nå ud over landets grænser for at få tilstrækkelig opbakning, da der ved seneste folketingsvalg i 2015 kun var godt 41.000 stemmeberettigede personer herhjemme. På Færøerne var tallet 35.607 samme år. 

Og det er ikke særlig gennemtænkt, mener professor i statskundskab og forsker i demokrati, Jørgen Elklit, ved Aarhus Universitet.

- Jeg tror ikke, forslagsstillerne har haft Grønland - eller Færøerne for den sags skyld – meget stærkt med ind i deres overvejelser, for så havde de formuleret nogle af tingene anderledes, siger han til KNR.

LÆS OGSÅ Vi er for få til ny demokrati-model

Mangel på opmærksomhed på Grønland

For at stille eller støtte et forslag kan borgere logge ind med den digitale løsning NemID på borgerforslag.dk.

Borgere uden NemID kan udfylde en skriftlig formular fra Folketinget, som skal printes og skrives under og sendes som scannet dokument retur til Folketinget i en mail eller med almindelig post.

LÆS OGSÅ Første borgerforslag brager derudaf

Men det vil være lettere at samle fysiske underskrifter til et forslag i Danmark end i Grønland, mener Elklit.

Den lange afstand mellem byerne herhjemme og dårlige internetforbindelse i yderområderne gør det sværere at få tilslutning til en fysisk underskriftindsamling.

- Det er vel også meningen, at de forslag, der kommer frem, ikke skal være al for lokale i deres udgangspunkt. Men der bor jo alligevel mange i de områder (i Danmark, red.), som vil kunne bakke op om det. Så jeg synes, der er en reel forskel, siger Jørgen Elklit.

Mediernes rolle er afgørende

Samtlige partier i Folketinget har stemt for forslaget om borgerforslag. Og ifølge formanden for Folketinget, Pia Kjærsgaard (DF), er modellen en udvidelse af demokratiet.

- Det er en helt ny form for borgerinddragelse, som giver demokratiet et ekstra pift. Det bliver spændende at se, hvilke forslag bliver sendt ind, og hvilke der opnår mange støttere, udtalte hun i en pressemeddelelse fra Folketinget 24. januar.

Og som udgangspunkt er Jørgen Elklit enig i, at modellen er positiv for demokratiet.

- Det giver jo en kanal mere for vælgerne til at komme frem med nogle synspunkter, så det ikke kun er reduceret til den måde, man stemmer på ved de almindelige valg eller ved at gå ind i et partis arbejde, siger han.

LÆS OGSÅ Selvstændighed stopper dansk hjælp til Grønland

Men mediernes dækning er afgørende for, om et forslag får tilstrækkelig opbakning, mener Elklit. Og også her er forslag, der omhandler interne forhold i Grønland og på Færøerne, som staten har ansvaret for, ringere stillede, fordi danske medier primært har fokus på internt danske forhold.

-  Man er nødt til at have et medie, der synliggøre det pågældende problem, der er til diskussion, så man bliver opmærksom på, at der overhovedet er en underskriftsindsamling i gang. Hvis der er nogle spørgsmål, som af en eller anden grund ikke kommer på mediernes dagsorden, kommer det heller ikke på den offentlige dagsorden, der vil kunne sikre, at folk går ind og støtter et forslag, siger han.

Borgerforslagsmodellen løber i to år, hvorefter Folketinget skal evaluere ordningen.