Grønlænder Europamester i spring-gymnastik

Grønland kan nu føre sig frem med en Europamester i gymnastik.
Lars Møller Kristiansen TeamGym-europamester Foto © : Lars Møller Kristiansen
Skrevet af Sara K. Jakobsen
21. oktober 2014 09:49

I lørdags blev Europamesterskabet i gymnastik afholdt i Island. Og her har Danmark vundet mesterskabet som Europas bedste, med Lars Møller Kristiansen fra Nuuk, hos de herrer der hev guldet med hjem til Danmark.

 

- Det var mit livs mål i hvertfald. Jeg er virkelig glad og tilfreds med vores præstation, selvfølgelig også for guldet. Specielt fordi guldet, den var så langt væk fra, og så indhenter vi point og hapser guldet, siger den 18-årige fra Nuuk, Lars Møller Kristiansen.

Se TeamGym-landsholdets guldserie her.

Lars Møller Kristiansen flyttede til Sorø for tre år siden, for at dyrke gymnastik, og allerede i dag kan han kalde sig selv for Europamester i spring-gymnastik.

 

Der var omkring 500 gymnaster fra hele Europa der deltog, under lørdagens finaler i Reykjavik, der kæmpede om guldet.

 

En tæt konkurrence, da TeamGym-holdet fra Danmark vandt guldet i disciplinen springgymnastik, med 0,033 point mod Norge.

 

-Det var slet ikke noget jeg, eller vores hold, havde set komme. Hvis jeg bare havde taget et enkelt skridt mere på banen for eksempel, så ville det have kostet guldet, siger gymnasten, Lars Møller Kristiansen.

 

Holdet, bestående af 12 personer, imponerede dommerne med en præstation og kunne hænge EM-guldet om halsen. Norge fik sølv, mens Sverige fik bronze.

 

- Vi klarede os rigtig godt, vores rytme kørte helt perfekt. Vi havde en helt perfekt finale, det var også der vi toppede bedst.

TeamGym Foto © : dgf.dk