Google har fjernet al dansk og grønlandsk musik fra YouTube fra midnat

Der mangler ny aftale for brug af dansk musik på YouTube. Dermed kan man heller ikke høre grønlandsk musik på YouTube, hvis man bor i Danmark
Fra midnat er det sådan ud, hvis man i Danmark leder efter et dansk eller grønlandsk musiknummer på YouTube Foto © : Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Skrevet af Karsten Sommer
01. august 2020 17:17
Versionist Andreas Wille

Al dansk musik omfattet medlemmer af rettighedsinstitutionen Koda er blevet fjernet fra den danske YouTube midnat fredag.

Eftersom grønlandske komponister og tekstforfattere også er medlem af Koda, gælder det ligeledes grønlandske sange, der normalt kan høres via YouTube.

Det bekræfter kommunikationsdirektør Eva Hein fra Koda overfor KNR. Koda administrerer rettigheder for komponister og sangskrivere.

Striden skyldes, at Google og Koda ikke har kunnet blive enige om en ny aftale for brug af musik på YouTube.

Derfor har Google, som ejer YouTube, ved midnat fjernet Koda-medlemmers  musik fra tjenesten, og i dag lørdag er både dansk og grønlandsk musik væk.

Det gælder dog kun hvis man bor i Danmark. Her i landet kan man stadig se og høre de grønlandske sange på YouTube.

Parterne har i et godt stykke tid forhandlet om en ny aftale for brugen af dansk musik, efter at den nationale aftale udløb i april.

Som betingelse for en midlertidig forlængelse har Google ifølge Koda krævet, at pengene, YouTube betaler for brug af musik, reduceres med knap 70 procent.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra Kodas side har været aktive fortalere for et opgør med tech-giganter som YouTubes underbetaling af kunstnerisk indhold, siger Kodas administrerende direktør, Gorm Arildsen.

Når det lykkes at opnå enighed om en aftale mellem Koda og Google, vil den danske, og dermed også den grønlandske musik omfattet af Koda, igen blive tilgængeligt på den danske YouTube, lover YouTubes direktør Dan Chalmers.