GIF om nye idrætshaller: Det er meget nødvendigt

En ny indsats fra Lokale og Anlægsfonden skal modernisere flere idrætshaller her i landet. Det glæder os, og det er nødvendigt, siger Grønlands Idrætsforening.
21. februar 2020 11:28

- Det glæder mig virkelig meget, siger bestyrelsesformand i Grønlands Idrætsforbund Nuka Kleemann.

Lokale og Anlægsfonden har torsdag meldt ud, at fonden vil modernisere idrætshaller her i landet. Lokale og Anlægsfonden er en fond, der udvikler og rådgiver byggeriprojekter og fysiske faciliteter til fritidslivet. 

LÆS OGSÅ Idrætshaller skal fornyes: Boldspil må dele med dans og dødløft

Grønlands Idrætsforbund har i samarbejde med fonden undersøgt hallerne, og undersøgelsen viser, at det står sløjt til. Der er nemlig et renoveringsefterslæb på knap 68 millioner kroner.

Resultaterne er blevet sendt til landets kommuner og Selvstyret.

- Det er godt at høre, at kommunerne arbjeder for det, siger Nuka Kleemann.

Trænger til renovering

Mange idrætshaller trænger altså til en ordentlig renovering ifølge Lokale og Anlægsfonden - og det er formanden for Grønlands Idrætsforbund enig i. 

- Det er meget, meget nødvendigt at renovere. De fleste haller på kysten er bygget i 60'erne eller 70'erne. Nogle af dem er meget slidte, og der har ikke været nogen vedligeholdelse i mange år, siger Nuka Kleemann.

Foto © : PRIVAT FOTO.

Det er en rigtig god idé, vurderer Aili Pedersen, der er storbruger af de to haller i Nuuk. Hun træner futsal og fodbold fem gange om ugen, og hun glæder sig til, at hallerne skal renoveres.  

Og hun kender også tilstanden på de haller, der er på kysten, fordi hun rejser rundt for at spille kampe. Hun mener, at renoveringsarbejdet bør starte med hallerne i de mindre byer.

Starte fra de mindre byer

- Hallerne i de mindre byer er slidte. Derfor vil det være smart at starte der i stedet for i Nuuk, siger hun.

Når hallerne skal renoveres og moderniseres, skal der også gøres plads til flere forskellige aktiviteter.

- Jeg synes, at det er en god ide. Når vi træner, bruger vi for eksempel en gang om ugen fitness-afdelingen gratis. Det ville være godt, hvis der også bliver den mulighed i andre haller ude på kysten, siger hun.

Formanden for Grønlands Idrætsforbund mener også, at en mere moderne hal ville gavne mange:

- Det vil gavne både børn, de unge og andre. Jeg er sikker på, at det vil skabe mere interesse for hallerne, hvis de får mere moderne udstyr. Det vil være et stort skridt, siger Nuka Kleemann.

Den første modernisering er sat igang i Kommune Kujalleq, hvor hallen i Qaqortoq skal have en overhaling.

Qaqortoq halrenovering