Gerda Tellesen sammen med sine tre unge medpassagerer på hotellet i København.Foto: Privat

Gerda Tellesen skulle have været i Narsarsuaq, men endte i København og kom ikke ud af flyet i 12 timer

København - Narsarsuaq - Kangerlussuaq - og tilbage til København. Sådan blev flyruten for Gerda Tellesen og hendes tre unge medpassagerer i tirsdags.

139 passagerer satte sig i tirsdags ind i et Jet Time-fly fra København til Narsarsuaq.

De 128 af dem returnerede dog de cirka 4.000 kilometer til København igen efter et kort ophold et helt tredje sted sted - nemlig i Kangerlussuaq. 

En af passagerne var 61-årige Gerda Tellesen fra Qaqortoq. Hun rejste med tre børn på 13, 12 og tre år. Den 13-årige er hendes barnebarn.

- Da vi skulle til at lande i Narsarsuaq, så steg flyet pludselig igen. Min mand var i lufthavnen, og han fortalte, at han kiggede på vores fly, som nærmede sig landingsbanen, og så steg det igen, siger Gerda Tellesen.

- I højttaleren på flyet fik vi at vide, at vi skulle til Kangerlussuaq og overnatte der.

Træt, besværlig og varm

Grunden til, at flyet ikke kunen lande, var, at det var blevet så overskyet, at piloten ikke kunne se landingsbanen. 

- Vi fløj videre til Kangerlussuaq, og da vi landede, var den yngste meget træt, besværlig og havde det varmt. Men så sagde de, at vi ikke måtte komme ud af flyet. Og der var meget dårlig luft, for der var fyldt med mennesker.

Beskeden om, at de skulle sove i Kangerlussuaq viste sig ikke at være sand. Hotellerne i bygden var nemlig fyldt op, så 128 af passagererne skulle tilbage til København. Fire af dem var altså Gerda Tellesen og de tre børn.

LÆS OGSÅ Ingen ledige pladser i Kangerlussuaq – Air Greenland returnerede til København

I mere end en time stod flyet stille i lufthavnen. Og Gerda Tellesen fik det dårligt: 

- Jeg fik hovedpine, kvalme og migræne. Vi var inde i maskinen i 12 timer uden frisk luft, siger hun.

De forsinkede passagerer kunne heller ikke få adgang adgang til at vente i området ved security inde i lufthavnen. Et andet flys passagerer optog nemlig hele security, så der var ikke plads til passagererne fra Jet Time. 

- Det har været en meget hård tur for mig, jeg rejste jo med to teenagere og en tre-årig. Vi fik ikke engang tilbud om noget at drikke, før vi lettede igen, siger Gerda Tellesen.

Intet rent tøj i tre dage

Nu er Gerda Tellesen og de tre børn tilbage i København.

De har fået at vide, at de skal rejse til Narsarsuaq på fredag, og det er ok, fordi de har et hotel at overnatte på for Air Greenlands regning. 

Men endnu et problem dukkede op ved ankomsten i København: 

- Da vi endelig ankomt til Danmark, kunne jeg ikke finde vores kuffert. Alt vores tøj ligger i den. Vi har stadig ikke fundet den. Air Greenland har sagt, at jeg først hører fra dem, når der har gået tre dage. Så jeg må håndvaske børnenes tøj indtil da, siger Gerda Tellesen. 

 

 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl