- Hvis man vil udvikle det private erhverv og have udefrakommende investeringer, så er vi er vi nødt til at sikre os stabile rammebetingelser, og så kan vi ikke tilslutte og fraslutte os forskellige aftaler, siger Christian Keldsen.Foto: KNR

GE savner viden om Parisaftalens konsekvenser for Grønland

Parisaftalen kan få store konsekvenser for samfundet, og Grønlands Erhverv vil have informationer fra Naalakkersuisut om, hvad de vil med tilslutningen.

Det behøver ikke at være skidt, at Naalakkersuisut har tilmeldt Grønland den internationale klimaaftale Parisaftalen.

Omvendt er det heller ikke nødvendigvis positivt for udviklingen herhjemme.

Sådan lyder det fra Christian Keldsen, der er direktør i Grønlands Erhverv.

- Det er let at indgå en aftale. Den store udfordring er jo, hvad man skal levere under aftalen. Vi forudsætter, at der ligger en god risikovurdering bag og en konkret vurdering af, hvad der nu skal ske, og hvad vi skal foretage os, siger han.

LÆS OGSÅ Múte B. Egede om tilslutning til Parisaftalen: Det vil skabe nye økonomiske muligheder

Christian Keldsen oplyser, at Grønlands Erhverv ikke har været inddraget i beslutningsprocessen.

De to oppositionspartier, Siumut og Demokraterne, har desuden kritiseret beslutningen i kraftige vendinger, og beskyldt Naalakkersuisut for at gå enegang.

Vigtigt med åben dialog

Generelt fremhæver Christian Keldsen, at det er vigtigt, at Naalakkersuisut nu går i dialog med oppositionen, erhvervslivet og landets borgere.

For det nytter ikke noget, at man tilslutter sig og så risikerer, at der om nogle år er politisk modstand, og man så melder landet ud igen.

- Hvis man vil udvikle det private erhverv og have udefrakommende investeringer, så er vi er vi nødt til at sikre os stabile rammebetingelser, og så kan vi ikke tilslutte og fraslutte os forskellige aftaler, lyder det.

LÆS OGSÅ Lektor vurderer: Parisaftale kan give mineindustrien mindre armbevægelser

Samtidig betyder Naalakkersuisuts beslutning ifølge Grønlands Erhverv, at der skal tages nogle svære diskussioner.

Lige nu kommer langt størstedelen af alt energi herhjemme nemlig fra fossile brændstoffer, selvom Nukissiorfiit isoleret set leverer 70 procent af deres strøm fra vandkraft.

- Vi skal bidrage til aftalens ånd ved at sænke CO2-niveauet. Det gør vi ikke alene ved at bygge et vandkraftværk eller to, eller forvente at erhvervslivet løfter det alene. Det kommer også til at kræve, at vi gør noget ved vores samfundsstruktur, siger Christian Keldsen.

Det hårde arbejde begynder nu

Han mener, at det potentielt er store ændringer, som skal ske, hvis Grønland for alvor, skal få barberet CO2-udledningen ned.

Eksempelvis er det nuværende bosætningsmønster udfordrende, hvis man vil sænke CO2-udledningen, fordi langt de fleste mindre byer og bygder får energi fra generatorer, der kører på fossile brændstoffer.

- Aftalen kommer nok til at røre ved noget, som vi ellers har berøringsangst med, og som er kerneværdier i vores samfund, siger han og konstaterer:

- Det store arbejder begynder nu.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt