GE om ny hjælpepakke: Positivt, men det har taget alt for lang tid

Naalakkersuisut skal tænke på erhvervet når de laver restriktioner i form af kompensationer. Det mener Grønlands Erhverv.
- Vi har rigtig mange af vores medlemmer som er blevet ramt af det her, som ikke har vist hvordan de skulle forholde sig. Så vi efterlyser en meget kortere proces, siger Christian Keldsen. Foto © : KNR
20. januar 2022 08:55

Der er kommet en ny hjælpepakke fra Naalakkersuisut til virksomheder, der blandt andet blev ramt af aflyste julefrokoster i november på grund af forsamlingsloftet på 20.

20-pakken

 

Var din virksomhed ramt af forsamlingsloftet sidste år?

 

Så kan du søge i Naalakkersuisuts nye hjælpepakke, ’20-pakken’.

 

Den nye hjælpepakke fra Naalakkersuisut indeholder støtte og kriselån til virksomheder, der har tabt penge i de perioder,hvor der har været forsamlingsloft.

 

Ifølge Naalakkersuisut er hjælpepakken rettet til restaurationsbranchen, servicebranchen, sportshaller, forsamlingshuse med videre.

Hos Grønlands Erhverv er der foreløbig glæde over pakken.

- Grønlands Erhverv har taget positivt imod, at der er kommet en hjælpepakke med et fornuftigt indhold, der dækker den her helt ekstraordinære situation vi var i i november sidste år, siger direktør Christian Keldsen. 

Restriktioner med kort varsel

Sidste år var der enkelte steder nemlig forsamlingsrestriktioner på max 20 personer.

For eksempel i Nuuk måtte der max være 20 personer forsamlet i perioden mellem 13. november og 21. november.

Restriktioner lå lige op til julefrokosterne, og det gjorde restaurantejere rigtigt utilfredse. I stedet for at tjene penge motog de aflysninger i deres inbox. 

Samme forsamlingsloft på max 20 personer gjaldt også flere steder nordpå.

- Den store udfordring var blandt andet, at man indførte restriktioner med meget kort varsel. Det var en meget travl periode for restaurationerne, specielt var der mange arrangementer der var planlagt - blandt andet julefrokoster - men også koncerter og andre aktiviteter, siger Christian Keldsen.

- Så måtte man aflyse med kort varsel, uden at man egentlig kunne få omkostningerne dækket.

Kortere proces med hjælpepakkerne

Men nu kan de trængte restaurantionsejere godt søge om at få dækket omkostningerne. Det er bare taget for lang tid for Naalakkersuisut at bikse hjælpepakken sammen, mener Grønlands Erhverv.

- Vores ønske er, at hver gang, man melder restriktioner ud, så skal man også melde ud om kompensationspakkerne. Man var faktisk klar med et udkast til de her kompensationer, før vi overhovedet havde hørt om restriktionerne. Men så har det alligevel taget to måneder og blive færdige med kompensationspakkerne. Det synes vi er for langt tid, siger Christian Keldsen.

Lige nu efterlyser erhvervet også kompensation for de nuværende restriktioner. Restauranter, værtshuse og lignede skal for eksempel holde lukket mellem 22 og 05. I Qeqqata Kommunia er der lukket helt for salg af alkohol frem til 25. januar.

Begge dele blev meldt ud så sent som i sidste uge.

- I forhold til den situation vi er i nu, hvor der lige er indført restriktioner igen, var man heller ikke klar med kompensationspakker. Så det efterlyser vi igen. Man skal være klar med kompensationspakker samtidig med, at man indfører restriktioner, er den klokkeklare opfordringfra erhvervet til Naalakkersuisut.