GBU klar med nye mesterskaber for de unge

Fodboldklubbernes U-17-, U-19- og U-21-hold kan se frem til Grønlandsmesterskaber fra det nye år. Indtil nu har der kun været GM for U-15 og U-18. Der er også lagt op til skarpere fordeling af børn, så dem der træner sammen er mere lige, fortæller GBU.
Skrevet af Mads Pedersen
29. december 2016 13:14

Indtil nu har unge fodboldtalenter rykket op til seniorholdet, når det fyldte 18 år. Og det har haft negative konsekvenser. 

Når unge talenter rykker op til seniorholdet er der tendens til at de bliver fravalgt til grønlandsmesterskaberne. Og ikke nok med det. Unge kan mange gange ikke leve op til det fysiske standarder, seniorholdene har. Det fortæller John Thorsen. 

Og det har i alt for mange tilfælde betydet, at unge spillere falder fra og ikke længere kommer til træning. Klubber oplever også, at unge kommer tilbage når de er fyldt 21. Typisk, når de er blevet fysisk stærkere. 

Den problematik vil Grønlands Boldspil Union gøre noget ved. 

GBU indfører nemlig GM for U-17-, U-19- og U-21 fra det nye år. Det vil, ifølge GBU, betyde, at unge talenter for mere spilletid og større udviklingsmuligheder. Med disse tiltag vil GBU også sikre sig, at der er den kvalitet af spillere der skal til for det fremtidige leverancer til landsholdet.

- På den måde vil vi blandt andet sikre, at unge talenter ikke forlader fodbolden og holde deres gejst for fodbold oppe, siger GBU-formanden John Thorsen til KNR. 

LÆS OGSÅ GBU efter GM: Klubbernes behov skal afdækkes

Hos U-13 og U-15 vil der fortsat være regionsturneringer, selvom klubbernes ønske har været at de bedste hold i regionerne skal mødes og kæmpe om titlen som grønlandske mestre. 

- GBU har besluttet at U-13 og U-15 skal forsætte med regionturneringer i 2017, og at de tager en ny vurdering til efteråret. Dette begrundes med, at der allerede er planlagt adskillige flere GM-er i forhold til tidligere, samt at GBU tager hensyn til klubberne, som nødig skal belastes yderligere, da rejseudgifterne er høje her i landet. 

U-7, U-9 og U-11 holdene skal forsat spille bymesterskaber. 

LÆS OGSÅ Grønland kan måske spille international fodbold om ti år