Fyrværkeri stammer ikke fra juletyveri

Kommuneqarfik Sermersooq har fundet store mængder fyrværkeri i containere placeret ved Admiralitetsøen i Nuuk. Fyrværkeriet stammer ikke fra det store tyveri op til nytår, oplyser Politiet.
04. oktober 2017 13:29

Kommunens medarbejdere fandt flere tons fyrværkeri i fem forskellige containere i forbindelse med rømning af en containerplads ved Nuuk Imeq på havneområdet i Nuuk.

Det er selvfølgelig ikke tilladt, og derfor politiet blevet involveret i sagen. De oplyser til KNR, at de kender til ejeren af fyrværkeriet. De vil dog ikke oplyse nærmere om, hvad de ved i sagen.

LÆS OGSÅ Flere tons fyrværkeri ulovligt opbevaret i Nuuk

De vil dog gerne fortælle, at de store mængder fyrværkeri ikke har nogen sammenhæng med det store tyveri af 1,5 tons fyrværkeri mellem jul og nytår sidste år.

Her blev der stjålet fyværkeri fra en container i et sikret område i Qinngorput. Få dage senere fandt politiet 700 kilo fyrværkeri et skur i bydelen Nuussuaq tæt op af flere boligblokke. I samme forbindelse blev to personer anholdt i sagen.