Fremtidens kvinder dropper kønskampen

Det er kun i køkkenet, at det halter med ligestillingen, mener nogle af de nye kvinder på arbejdsmarkedet.
08. marts 2010 13:45

Kvinder og mænd skal tjene lige meget og have de samme rettigheder på arbejdsmarkedet. Sådan tordnede en gruppe kvindelige frontkæmpere for 100 år siden. I dag er kvindernes internationale kampdag og nogle af de unge kvinder, som kan nyde godt af deres medsøstres sved og tårer for mange år siden, går på Midtgrønlands Gymnasium. Blandt dem kan man spore en tilfredshed med forholdene mellem de to køn på arbejdsmarkedet.

- Det ser ud til, at ligestillingen er opnået. Den er i top, mener Elisibannguaq Kreutzmann.

- Det er kun stadigvæk på privatfronten, der skal samarbejdes mere. Altså det hjemlige. Den gamle fangerkultur i opdragelsen spøger stadigvæk. Det, tror jeg, er grunden til at manden slapper så meget af i hjemmet. Men vores forgængere har altså kæmpet godt, siger Mattaaraq Olsen.

Eyla Holm mener ligefrem, at mærkedagen for alvor bør komme kvinderne til gode 8.marts.

- Kvinderne kan sige, at det her er min dag og så få noget af godt ud af den for eksempel få roser og chokolade.