Frederik Elsner vil stoppe mobning blandt voksne med ny sang

Kunstner og musiker Frederik Elsner har udgivet en ny sang, der handler om mobning. Et emne der ligger ham meget på sinde, fordi han har oplevet det på egen krop.
03. januar 2018 10:33

Sangen 'Suli inuusoqigavit', som betyder 'Du er stadigvæk Ung' blev udgivet onsdag den 27. december via de sociale medier Facebook og Youtube.

Frederik Elsner har en personlig relation til sangen. Han blev nemlig selv mobbet, da han gik på handelsskole i Danmark som teenager. 

 - Nogle gange når jeg kom ind til klassen, kunne jeg mærke, at der var blevet bagtalt om mig. Jeg kunne se, at de kiggede mærkeligt på mig og nedgjorde mig. Bare ved den måde, de kiggede på mig på, kunne jeg mærke det, fortæller musikeren. 

Musikvideoen til sangen handler blandt andet om en lærer, der bliver mobbet af både kolleger og elever. Men den handler også om at skjule sin identitet for at passe ind og blive accepteret. 

Frederik Elsner har igennem sin musik besøgt mange skoler, aldersdomhjem og andre institutioner. Her har man lagt mærke til, at der også foregår meget mobning blandt voksne. 

 - Jeg har tydeligt kunne mærke, når der er dårlig energi blandt voksne, siger han. 

LÆS OGSÅ Undervisning og forældre skal stoppe mobning af grønlandske børn

LÆS OGSÅ Mobning har store konsekvenser

Og det skal hans musik være med til at stoppe:

 - Det er også derfor jeg har udgivet sangen, jeg har lyst til at kunne snakke om det, så vi får et rigtigt godt år i 2018, siger Frederik Elsner.

Han opfordrer til, at der bliver gjort en indsats for at komme mobning blandt voksne til livs. 

 - Jeg syntes, vi skal opnå det ved at lave flere kampagner blandt unge og voksne mennesker, kampagner om mobning, siger han. 

F - Suli Inuusoqigavit