Fra smykker til musik i Grønland i Tivoli: - Det er en måde at udbrede vores kultur
Tusindvis af mennesker strømmede til Tivoli den 1. og 2. august, da kulturbegivenheden Grønland i Tivoli traditionen tro løb af stablen.
Besøgende kunne opleve grønlandske kunstnere, høre talks om Grønland og ikke mindst gense familie, venner og bekendte.
Men for de grønlandske kunstnere og designere er Grønland i Tivoli også en platform, hvor de kan præsentere deres arbejde, møde publikum og vise bredden i grønlandsk kunst og kultur.
Det kunne mærkes blandt de grønlandske boder, hvor mange besøgende stimlede sammen for blandt andet at besøge smykkedesigner Nadja Arnaaraq Kreutzmann.
- For mig handler det i høj grad om at vise, hvad Grønland og vores kultur også er. Vi er både alt det klassiske, man er vant til at forbinde med skind og perler, men vi kan også nytænke vores produkter, siger Nadja Arnaaraq Kreutzmann.
Hun begyndte at smelte sølv og lave smykker allerede som niårig og blev uddannet guldsmed i 2022. I dag henter hun stor inspiration i den oprindelige kultur.
- Jeg laver smykker, der har afsæt i vores kultur, men som er skabt i nye materialer og følger de nyeste trends. Når man kender vores kultur, kan man med det samme se, hvad smykkerne forestiller eller er inspireret af.
- Jeg ser det som en måde at være med til at udbrede vores kultur på, siger hun.
Usynlige i danske medier
Helt fra barnsben har Nadja Arnaaraq Kreutzmann deltaget i Grønland i Tivoli. Hun mindes de gode stunder, hvor hun rendte rundt i forlystelsesparken med sine kusiner og fætre, som hun boede langt fra i hverdagen.
I år kunne traditionen fejre sit 50-års jubilæum, og derfor var der skruet ekstra op for festlighederne.
Grønland i Tivoli opstod i 1976, da en gruppe skolekammerater fra Nuuk, som skulle studere i Danmark, aftalte at mødes i Tivoli den 1. august.
I 2001 udviklede en gruppe initiativtagere traditionen til den begivenhed, vi kender i dag, da de stiftede foreningen Grønland i Tivoli og fyldte den historiske forlystelsespark med grønlandsk kultur.
Siden da har arrangementet udviklet sig til den største grønlandske kulturbegivenhed uden for Grønland. Her får kunstnere og designere mulighed for at møde et bredt publikum og vise et mere nuanceret billede af landet.
For Nadja Arnaaraq Kreutzmann er det netop vigtigt at bryde med de stereotyper om Grønland, som efter hendes opfattelse har præget de danske medier i mange år.
- Vi har været et usynligt folkefærd i rigtig, rigtig mange år, og derfor har fordomme haft gode betingelser. Vi har jo ikke været repræsenteret i danske medier. I Grønland ved vi alt om Danmark, men i Danmark ved man næsten ingenting om Grønland.
- Nyheder om Grønland i danske medier har enten handlet om det allerværste eller om smukke naturbilleder. Der har aldrig været ret meget fokus på det levede liv.
- Derfor er det virkelig fedt at være med til at bidrage til et mere realistisk billede af, hvem vi er, og hvad vi kan, ved et arrangement som dette, siger hun.
En scene for kunst og kultur
I anledning af jubilæet indtog flere store grønlandske musikere Plænen søndag aften. Blandt publikum var både formand for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet).
En af kunstnerne var musiker og skuespiller Miké Thomsen, der åbnede jubilæumskoncerten.
- Det er selvfølgelig sjovt at få lov til at optræde på en stor scene, siger sangeren, der optrådte første gang i Tivoli i 2013.
- Og så er det sjovt at spille for folk, der kommer fra mange forskellige steder langs kysten, fortsætter han.
Kunstnerne havde fået 15 minutter hver på scenen foran det begejstrede publikum. Men stod det til Miké Thomsen, måtte de gerne have haft lidt mere tid til også at formidle de budskaber, der ligger bag musikken.
Han er vokset op i Ilulissat i en tid, hvor dansk sprog og dansk historie var faste fag på skoleskemaet. Til gengæld har han oplevet en stor uvidenhed om Grønland i Danmark.
Ifølge Miké Thomsen halter den danske befolknings viden om Grønland stadig.
- På den måde er det godt, at vi kan komme her og vise, hvem vi er. Det vil være sundt for Danmark - hvis de absolut skal have noget at sige om det sted, vi lever - at de forstår det folk, der bor der.
- Det her er en god platform til at skabe en bedre forståelse for hinanden, siger Miké Thomsen.
Stigende interesse giver nye muligheder
Spørger man Nadja Arnaaraq Kreutzmann, er interessen for Grønland vokset markant de senere år.
I kølvandet på den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland er de internationale medier begyndt at interessere sig for landet på en helt ny måde og har fået øjnene op for nye historier fra hverdagslivet.
Den stigende interesse kan også mærkes blandt besøgende i hendes bod.
- Der har aldrig været så meget fokus på hverdagslivet i Grønland, som der er nu. Det kan jeg også mærke på de kunder, der kommer til boden. De ved langt mere om landet nu, end de gjorde for bare to år siden, siger hun.
Hun håber, at den voksende interesse også vil smitte af på kulturlivet, så flere grønlandske filmskabere, designere og musikere får en plads på den danske scene.
Det samme håber Miké Thomsen.
- Det inuitiske har fået en renæssance. Folk er blevet meget mere optagede af at spille trommedans og uaajeerneq (maskedans, red.). Vi er blevet bredere i vores måde at lave kunst på, men der må gerne være endnu mere af det oprindelige i fusion med vestlig pop.
- Jeg ønsker, at vi når ud til en bredere verdensbefolkning og bliver taget mere seriøst, siger han.
