Den fisker, der i torsdags gik igennem isen ved Kapisillit, er fundet omkommet.
Det bekræfter den vagthavende hos Grønlands Politi, Mads Lynge.
Lokale borgere i Kapisillit bjærgede den omkomne i fredags.
Politiet fik anmeldelsen torsdag cirka klokken 16, hvor mandens jolle blev set flyde rundt i området ikke langt fra det sted, hvor han ville fiske med sit garn - men manden var ingen steder at se.
LÆS OGSÅ Hul i isen og tom jolle: Fisker frygtes omkommet ved Nuuk
Et hul i isen kort derfra fik både lokale og politiet til at frygte, at manden havde bevæget sig ud på den usikre is på fjorden og var faldet igennem.
Derfor sejlede inspektionsskibet Lauge Koch ind til bygden ved middagstid i fredags sammen med en dykker fra brandvæsenet. Men da var var fiskeren allerede bjærget.
Kommentarer