Forskere vil undersøge hvor meget kunstgræsbaner forurener miljøet

Mikroplast fra kunstgræsbaner forsvinder ud i omgivelserne og nu skal det undersøges med et norsk forskningsprojekt, hvor meget banerne forurener.
Foto © : Kommuneqarfik Sermersooq
06. januar 2017 06:47

Det skriver dr.dk.

I 2016 blev der bygget flere kunstgræsbaner til fodbold i Kommuneqarfik Sermersooq. Og på en konference om idræt fortalte den Grønlandske og den Danske boldspil Union om planer for endnu flere kunstgræsbaner i landet. Men hvor meget kommer kunstgræsbanerne til at forurene?

Det skal miljøforskningsinstitutionen Framsenteret i Tromsø i Nordnorge finde ud af.

Fyldet i kunstgræsbanerne består af små stykker gummigranulat og ifølge Framsenteret viser udregninger fra det rådgivende ingeniørfirma COWI, at fem procent af gummikuglerne hvert år forsvinder fra banerne. Det svarer til, at der forsvinder mellem tre og fem ton små gummistykker fra bare en bane.

Forureningen med mikroplast ledes blandt andet ud i havet og optages af fisk og havdyr.

- Vi ønsker at finde ud af, hvad der sker, når plast havner i havet, og hvordan det påvirker hav og miljø under de arktiske forhold, siger miljøforsker Dorte Herzke, fra Framsenteret i en nyhed på centrets hjemmeside.

Det norske forskningsprojekt varer i to år, og forskerne vil også se på, om der er forskel på forureningen mellem by og land. Ligesom de vil undersøge, hvordan mikroplast bliver transporteret med havstrømme fra resten af Europa og andre steder til Nordnorge.

Norge har selv 1500 kunstgræsbaner.