Professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet forventer, at coronavirus på længere sigt vil udvikle sig til at være mere smitsom, men mindre farlig for dem, den rammer.

Forskere finder 40 mutationer af coronavirus på Island

Det er sandsynligt, at coronavirus bliver mere smitsom, men mindre farlig for den enkelte, vurderer professor.

Coronavirusset muterer. Og det kan gøre det mange gange.

Det er der ingen tvivl om, efter at forskere har opdaget 40 mutationer af coronavirus - alene på Island. Det skriver avisen Information.

Her har sundhedsmyndighederne testet knap 10.000 personer for smitte med coronavirus i samarbejde med det private genetikfirma Decode Genetics.

40 mutationer i Island

- Vi har fundet 40 islandspecifikke mutationer i virus, siger direktør i Decode Genetics Kári Stefánsson til Information.

I alt er der registreret 473 smittede personer på Island.

Sundhedsmyndighederne i landet har testet alle, der har udvist symptomer, som var syge eller i særlig risiko for at få coronavirus.

Coronavirus muterer heftigt

Samtidig har man på Island kunnet kortlægge, hvor virus kommer fra. Nogle islændinge er blevet inficeret i Østrig, andre i Italien - og en mindre gruppe er blevet smittet i England.

Professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet er ikke overrasket over de mange mutationer.

- Coronavirus er kendt som en virus, der kan mutere rimelig heftigt. Vi har set rapporter om varianter fra Kina allerede, siger han til Information.

Mere smitsom - mindre farlig

Han forventer, at coronavirus på længere sigt vil udvikle sig til at være mere smitsom, men mindre farlig for dem, den rammer.

Sundhedsmyndighederne på Island vurderer, at den viden, man har fået om coronavirus' mutationer, vil kunne bruges over hele verden i indsatsen mod den verdensomspændende virus.

Corona-status i Grønland

Aktivt smittede 300  
Nye smittede i dag 124  
Førstegangsvaccinerede 71%  
Andengangsvaccinerede 66%  
Smittede 1456  
Indlagte 1  
I respirator 0  
Døde 0  
Se også statistik på corona.nun.gl
 
   Opdateret: 
29. november 13:15
 

Forebyg smitte mod coronavirus