En mine kan bryde sammen og indespærre arbejdere. Den kan oversvømmes, eller der kan ske alvorlige ulykker med de store maskiner, der bruges til at udvinde de værdifulde mineraler.

Forsker i minedrift: Beredskabet er ikke klar til en katastrofe

Ifølge en forsker i arktisk minedrift kan det være nødvendigt at få specialuddannet personale, hvis der sker en mineulykke.

Der gemmer sig rigdomme i Grønlands undergrund. Det er for længst blevet bekræftet af de omfattende mineprojekter ved Killavaat Alannguat og Kuannersuit.

Projekter, der skal skabe arbejdspladser og være med til at booste landets økonomi.

Men med store projekter følger større risici. En mine kan bryde sammen og indespærre arbejdere. Den kan oversvømmes, eller der kan ske alvorlige ulykker med de store maskiner, der bruges til at udvinde de værdifulde mineraler.

LÆS OGSÅ Jens Immanuelsen om fiskeri og Tanbreez minedrift: Der bliver ingen forstyrrelse

Spørgsmålet er, om Grønland er gearet til at klare sådan en ulykke.  

Ifølge lektor i risk-management, Jacob Taarup-Esbensen, der lige nu forsker i minedrift i Arktis, vil der være svære udfordringer i forbindelse med en katastrofe.   

- I øjeblikket er de lokale beredskaber i Grønland ikke klar til at håndtere en større hændelse. Der er ikke nok personale eller materiale. De har ikke viden- eller koordineringskraft til at håndtere et brud på en dam, en kollapset mine eller et udslip af kemikalier, siger Jacob Taarup-Esbensen til KNR. 

Brug for uddannet personale

Selvom der har været minedrift i Grønland i mange år, så er proportionerne skaleret op, når man kigger på eksempelvis Killavaat Alannguat. Hvis minen bliver godkendt til drift, vil der arbejde hundredvis af mennesker. 

Blå Bog
 

Jacob Taarup-Esbensen, PhD. i international business ved CBS og er lektor ved Københavns produktionsskole i Riskmanagement og fortsat drift. 

 

Han har forsket i minedrift i Armenien og Australien, og er han i gang med et toårigt forskningsprojekt med fokus på beredskab og risikostyring inden for minedrift i Arktis - med Grønland som hovedpunkt.

 

Han har et fellowship ved Universitetet i Stavanger i Norge.

Til det skal man huske, at minearbejde er og har altid været et risikofyldt erhverv, lyder det fra Jacob Taarup-Esbensen.

Heroppe i det høje nord er de barske vejrforhold, mulige møder med isbjørne og klimaforandringer også risikofaktorer, som skal regnes med.

I tilfælde af en ulykke vil det lokale beredskab potentielt stå overfor udfordringer, som man endnu ikke har oplevet i Grønland.

Derfor bør enten Selvstyret eller kommunerne undersøge, om der skal uddannes særligt personale til beredskabet, for ifølge forskeren er det ikke givet, at mineselskabet vil gøre det. 

- Det er ikke normale brandmandsopgaver, men noget der kræver høj specialisering. Her kan man være nødt til at uddanne nogle beredskabsfolk, som kan hjælpe i tilfælde af ulykke eller katastrofe, siger Jacob Taarup-Esbensen.  

Minder fra Karrat Fjorden

Det næste spørgsmål er så, hvordan man vil sørge for, at det særlige beredskab ikke rykker væk fra mineområdet.

- Der kan gå 10-30 år mellem disse hændelser, og så kan det i sig selv blive en udfordring at fastholde specialuddannede personer, da den viden kan åbne for jobmuligheder andre steder i landet, fortæller Jacob Taarup-Esbensen.

Grønland fik for få år siden testet sit beredskab. Det skete i forbindelse med tsunamien i Karrat Fjorden i 2017.Dens bølger slog ind over bygderne Nuugaatsiaq og Illorsuit med fire døde, ni kvæstede og omfattende skader som følge. 

LÆS OGSÅ Greenland Minerals har fået grønt lys fra Miljøstyrelsen

Her gjorde myndighederne sig nogle vigtige erfaringer, mener Jacob Taarup-Esbensen. Det gav en forståelse for, hvor lang tid det tager at nå frem, og at kapaciteten er begrænset. 

Dengang var der ikke dårlige vejrforhold eller andre ting, som komplicerede redningsarbejdet. Men forskeren påpeger, at det langt fra er sikkert, at det vil gentage sig ved en anden hændelse.

- Når man kender den her industri, så ved man, at der sker mange ulykker. Det er ikke 'hvis', men 'hvornår' det kommer til at ske, siger Jacob Taarup-Esbensen.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt