Forlag sulter efter unge forfattere

Bredden i det, der bliver udgivet med grønlandsk som originalsproget, er nemlig meget snæver. Og det går ikke kun ud over den litterære udvikling, men også ud over sprogets udvikling, mener de.

"En meget øm byld" kalder forlægger Inger Hauge fraværet af unge forfattere i Grønland.

Radioavisen spurgte i dag de to forlag Atuagkat og Milik Publishing, hvor mange af de manuskripter, de får tilsendt, som er skrevet af yngre mennesker.  
- Ja, det er der ikke så mange der er, må forlægger hos Milik Publishing, Lene Therkildsen, konstatere.

Og fra Atuagkat lyder svaret fra indehaver Inger Hauge:

- Åh, forsvindende lidt. Desværre, desværre. Der pirker du ved en meget øm byld. Jeg får stort set ikke noget fra yngre mennesker.

Milik Publishing og Atuagkat er begge enmandsvirksomheder. Og som sådan har de nok at rive i - bredden er bare for smal.

- Den er meget, meget smal. Det er digte og erindringslitteratur, vi får. Jeg ville meget ønske, at nogen ville skrive nogle noveller, romaner, krimiromaner - altså hvad der rører sig i litteraturen i alle andre lande. Også fordi det jo er på den måde, man får øvet og finpudset sit sprog, siger Inger Hauge, der har udgivet bøger i Grønland siden 1994.

Lene Therkildsen. der driver Milik Publishing, savner også romaner på grønlandsk:

- Man kunne virkelig godt ønske sig, at der var flere, der gjorde det i romangenren. For det er jo en måde at afspejle sin tid og sin kultur på, og selvfølgelig er det rigtig vigtigt, at Grønland også har de brede romaner.

I Radioavisen den 20. oktober gjorde lektor ved Ilimarfik, Karen Langgård, opmærksom på problemet med både den magre litterære situation i Grønland og den manglende skrivelyst hos især de unge.

Efterfølgende kunne man høre to unge studerende fortælle, at der er så få bøger skrevet på grønlandsk, der falder i deres smag,  at de derfor stort set aldrig læser litteratur skrevet på deres modersmål, men foretrækker dansk og engelsk.

Og hvad skal man så stille op? Lene Therkildsen mener, man fx kunne lade sig inspirere af GU i Nuuk, der har udgivet novellesamlinger ved at opfordre eleverne til at skrive.

- Og det var måske en vej at gå, altså hvis man kunne animere unge til at skrive for eksempel noveller, hvor man så samler dem i en antologi. Og hvor man så skal sørge for, at der er den nødvendige ekspertise, så de kan få respons og få redigeret teksterne, så det rent faktisk bliver virkelig læsværdigt, foreslår Lene Therkildsen.