Forhandlingsekspert: Sådan kan Motzfeldt vinde en forhandling med USA

Hvis mødet med USA skal gå godt, bør naalakkersuisoq holde hovedet koldt og anerkende de amerikanske bekymringer, vurderer forhandlingsekspert.
Foto © : Victoria Julie Schou / KNR
Skrevet af Markus Valentin
14. januar 2026 12:12

- Det er vigtigt i forhandlinger, at man får sat en attitude og tone i mødet om, at man ikke kan knækkes, men man heller ikke ønsker at knække modparten. 

Sådan fortæller Mikkel Gudsøe, der skriver Ph.d. i politiske forhandlinger ved Syddansk Universitet og er adjungeret lektor ved Aarhus Universitet.

Onsdag møder Vivian Motzfeldt (S) den amerikanske udenrigsminister og vicepræsident i Det Hvide Hus sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne).

Mødet kommer, efter at præsident Donald Trump har udtalt, at 'ejerskab over Grønland er et psykologisk behov'.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) fortalte fredag KNR, at hendes strategi for mødet er at fortælle USA, at Grønland ikke er til salg.

Mikkel Gudsøe er ekspert i forhandling. Han fortæller, at det er vigtigt ikke at afvise alle de amerikanske påstande. Selvom de ikke er sande, så kan det provokere, hvis man ikke anerkender bekymringerne. I stedet bør Grønland og Danmark finde løsninger. Foto © : Privat

Derudover opfordrer hun til god dialog gennem de rette diplomatiske kanaler og med respekt for folkeretten, menneskerettigheder og Grønlands ret til selvbestemmelse.

Mikkel Gudsøe fortæller, at det er afgørende, at både Vivian Motzfeldt og Lars Løkke Rasmussen holder hovedet koldt. 

Ellers kan mødet hurtigt ende galt, såsom mødet i Det Hvide Hus med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.

Tæt samarbejde

Forhandlingseksperten kalder det for en 'opskalering', at det er kommet frem, at J.D. Vance, vicepræsidenten, også deltager på mødet.

Det skyldes både, at det ikke længere blot er på udenrigsministerniveau, men også at han er tættere på præsidenten og tidligere har vist sig som værende mere konfrontatorisk.

Mikkel Gudsøe forklarer, at den ukrainske præsident blev skældt ud, da han kom til at sætte vicepræsidenten i en situation, hvor han ikke kunne komme med et modsvar.

- Zelenskyj kom til at udstille Vance, og så gik han til angreb.

USA's ønske om Grønlandsk kontrol

Den 23. december 2024 udtalte Donald Trump, at han mener, USA skal have ejerskab over Grønland. Sidenhen er budskabet blevet gentaget i flæng af både ham selv og hans ansatte.

7. januar landede Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., i Nuuk, hvilket fik hele verdens opmærksomhed rettet mod Grønland.

Samme dag sagde den kommende præsident, at han ikke vil udelukke at bruge økonomisk eller militær tvang for at få kontrol over Grønland - på trods af at USA og Danmark begge er medlemmer af Nato og på trods af, at USA har haft en militær tilstedeværelse i Grønland siden Anden Verdenskrig.

13. marts blev præsident Trump spurgt ind til, om han ville annektere Grønland. Her svarede han, at han: - Jeg tror det vil ske.

15. marts gik nuumiut på gaden i demonstration mod USA's ønske om at overtage Grønland. Muligvis den største demonstration i landets historie.

Efter længere debat og varsel om demonstrationer aflyste hustruen til den amerikanske vicepræsident J.D. Vance et ellers planlagt besøg til Sisimiut. I stedet landede parret d. 28. marts på Pituffik Space Base, hvorfra der blev holdt pressemøde.

10. april afslørede The New York Times, at den amerikanske strategi nu var at overtale grønlænderne til at blive en del af USA - blandt andet gennem blød magt og gennem private investeringer.

6. maj kunne Wall Street Journal afsløre, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har beordret lederne af efterretningstjenester såsom CIA, NSA og DIA til at øge indsamling af efterretninger i Grønland. Blandt andet lød ordren, at der skal laves en oversigt over grønlændere, som kan hjælpe USA med at opnå deres mål. Det fik flere eksperter og lande til at mistænke amerikansk spionage i Grønland.

27. august bekræftede PET og andre kilder for DR, at tre unavngivne amerikanske mænd har forsøgt sig med, hvad kilderne kalder "infiltration" og "påvirkningskampagner". De forsøger blandt andet at finde frem til sager, der kan splitte forholdet mellem Grønland og Danmark. Desuden er der lavet en liste over grønlændere, som kan hjælpe amerikanerne med at overtage Grønland ved at starte en løsrivelsesproces med Danmark.

8. december holdt den nyudnævnte amerikanske ambassadør til Kongeriget Danmark, Kenneth Howery, pressemøde i Hans Egedes Hus sammen med Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender. Her sagde han: - Vi (USA, red.) respekterer det grønlandske folks ret til selv at bestemme deres fremtid.

22. december udpegede præsidenten guvernøren i Louisiana, Jeff Landry, til særlig udsendning til Grønland. Guvernøren fortalte selv, at hans mål er at gøre Grønland til en del af USA. Samme dag gentog præsidenten sit ønske om, at Grønland til en del af USA.

8. januar 2026 udtalte Donald Trump i New York Times, at et ejerskab over Grønland er et 'psykologisk behov for succes'. Desuden 'kan det blive et valg' mellem ejerskab over Grønland eller at USA er med i Nato.

Derfor finder eksperten det vigtigt, at man anerkender vicepræsidentens bekymringer i stedet for at modsige ham.

- Forhandlingsteknisk skal man få J.D. Vance til at være engageret i mødet på en måde, hvor man anerkender de amerikanske bekymringer, men hvor man også får talt om løsninger på deres bekymringer, siger Mikkel Gudsøe.

Good cop, Bad cop

Forhandlingsteknisk vurderer Mikke Gudsøe, at udenrigsministeren og vicepræsidenten kan finde på at køre en såkaldt 'good cop, bad cop' taktik over for Vivian Motzfeldt og Lars Løkke Rasmussen.

Og her finder eksperten det vigtigt, at Grønland og Danmark har koordineret deres forhandlingstaktik meget nøje med hinanden.

- Som eksempel: Hvis Lars Løkke Rasmussen bliver beskyldt for ikke at beskytte Grønland, så er det vigtigt, at han og Motzfeldt har aftalt, at hun kommer ham til undsætning og taler om det tætte nato-samarbejde, fortæller Mikkel Gudsøe.

Dertil skal begge politikere formå at bevare roen, hvis amerikanerne påstår noget usandt.

- Den slags forhandlingstaktikker kan man sagtens håndtere, hvis man er forberedt på dem. Man skal have så meget styr på sit nerve- og følelsessystem, at man ikke reagerer instinktivt på provokationer, nedladende bemærkninger eller postulater. 

- Her skal man komme med et mere afdæmpet svar.

Det er ikke kun de amerikanske politikere, som Mikkel Gudsøe mener, at Grønland og Danmark kan gøre klogt i at tale til.

Befolkningen spiller også en rolle.

Tal til folket

Grønland og Danmark kan vælge at bruge borgernes opfattelse af konflikten til deres fordel, fortæller Mikkel Gudsøe.

- De kan benytte Zelenskyj-doktrinen. Det vil sige at gæste medier som Fox News og CNN og få leveret nogle budskaber direkte til det politiske USA og den amerikanske befolkning, siger han.

Her vurderer eksperten, at det er vigtigt, at Vivian Motzfeldt får leveret Grønlands budskaber uden uhensigtsmæssigt at gøre Donald Trump til grin eller provokere ham.

- Hvis man siger, at man ikke bare kan eje et folk, at der ikke er skyggen af russiske eller kinesiske skibe omkring Grønland, som Trump har påstået, så vil han blive nødt til at gå i offensiven og være mere konfrontatorisk.

- Her kan man mere balanceret gå ud og sige, at i det omfang, der måtte være krigsskibe i området, så arbejder Grønland tæt med USA og Nato.

Desuden kan man - uden at give Donald Trump ret - rose ham, mens man forpligtiger sig til tættere samarbejde.

- Man kan fortælle, at det er endnu et bevis på, hvordan Trump med sit lederskab formår at sætte fokus på de vigtige ting, der er sikkerhedspolitsk, og at vi så agerer derefter. Altså at man nærmere roser ham, men ikke giver ham det, han vil have.