Forhandlinger i gang om øget overvågning af Grønland
Der skal være et bedre overblik over, hvem, der er, og hvad der sker til vands, til lands og i luften i Grønland.
Det besluttede et flertal i Folketinget tilbage i 2019, hvor der blev givet 1,5 milliarder ekstra til overvågning af Grønland.
Først nu er de danske partier dog ved at forhandle om, hvordan beløbet konkret skal bruges. Det sker i tæt samarbejde med Naalakkersuisut.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Steen Lynge (D). Men folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra IA har klare ønsker til forhandlingerne.
1,5 mia. kroner til øget overvågning i Arktis
I 2018 vedtog Folketinget en ny forsvarsforligsaftale. Med aftalen bliver der brugt 4,8 mia. kroner ekstra på Forsvaret frem mod 2023.
I 2019 afsatte partierne bag forsvarsforliget yderligere 1,5 mia. kroner frem mod 2023 til især øget overvågning i Nordatlanten og Arktis.
Det er fordelingen af det beløb, som der nu forhandles om.
Forhandlinger foregår mellem den socialdemokratiske regering, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Radikale Venstre, som står bag den store forsvarsaftale i 2018.
De nordatlantiske mandater i Folketinget er ikke med ved forhandlingerne. I stedet bliver forhandlingerne koordineret med Naalakkersuisut, oplyser Forsvarsministeriet i Danmark.
Hun og de øvrige nordatlantiske politikere på Christiansborg sidder ikke med ved forhandslingsbordet. Men står det til IA, bør det grønlandske erhvervsliv få lov til at bidrage til opgaven.
- Hvis Grønlands erhvervsliv - det kunne være Air Greenland, det kunne også være Royal Arctic Line - kunne være med til at løse opgaver som overvågning, fordi de er på lokationerne i forvejen, eller fordi de bliver hyret til at løse opgaven af Forsvaret, synes jeg, det giver rigtig god mening, siger hun.
Hos RAL ønsker adm. direktør Verner Hammeken ikke at kommentere sagen.
Men hos Air Greenland er adm. direktør Jacob Nitter Sørensen parat til at hjælpe Forsvaret med øget overvågning af Grønland.
- For det første har vi jo logikstikkæderne på plads. Vi har faciliteter, vi har medarbejdere og erfaring, så vi kan jo byde ind med både operationel kapacitet og support, logistik og den slags. Så der er jo en masse muligheder, herunder også vedligehold, siger han til KNR.
Befolkningen skal inddrages i overvågningen
Arktisk Kommando har i dag syv inspektionsskibe og - fartøjer, der året rundt patruljerer ved Grønland og Færøerne.
Der er også fly, som kontrollerer luftrum og land. Desuden patrujlerer Sirius-patruljen i Nordøstgrønland.
Men det er ikke nok til at være til stede over hele det store land. Og det er kritisk, mener Aaja Chemnitz Larsen.
LÆS OGSÅ Espersen: Forsvaret skal beskytte Grønland mere massivt
- Vi hører jo historier om russiske ubåde og forskellige aktiviteter inde på Indlandsisen, som vi ikke har et overblik over, så det er vi nødt til at styrke.
Og det kan unge grønlændere, der i dag primært bliver optaget i Forsvaret i Danmark hjælpe med til, mener hun.
- Der er rigtig mange unge fra Grønland, som tager en værnepligtsuddannelse. Og jeg tror, at hvis man får lavet en forsvarsuddannelse i Grønland, vil der være endnu flere, der vil vise interesse, siger Aaja Chemnitz Larsen.
Hun ønsker en forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq, hvor værnepligtige kan være med til for eksempel søredning, isbrydning og at sikre forsyninger til isolerede områder.
Folketingsmedlem for Siumut, Aki-Matilda Høegh-Dam, har ikke ønsket at udtale sig om sagen.
