Forfatterforeningens bestyrelse genvalgt

Der er tilsyneladende opbakning Grønlands Forfatterforening - Kalaallit Atuakkiortut - blandt medlemmerne.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
14. november 2017 11:20

Der er tilsyneladende opbakning Grønlands Forfatterforening - Kalaallit Atuakkiortut - blandt medlemmerne.

Alle i bestyrelsen blev genvalgt under weekendens generalforsamling, oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Det betyder, at Juaaka Lyberth fortsætter som formand for foreningen. Ved sin side har han Kirstine K. Olsen, Sørine Steenholdt, Tupaarnaq Rosing Olsen og Juaana Petrussen.

Den eneste nyvalgte til bestyrelsen er 28-årige Nukaaka F. Berthelsen fra Sisimiut. Han debuterede i år som forfatter med bogen "Takussunartut kusanassusersuat" (Det er grimt at blive set, red.) - udgivet på forlaget Maanuup Atuakkiorfia.

LÆS OGSÅ Forfatterforening holder bogcafeaften

Bestyrelsen er valgt for tre år, mens foreningen har opstillet en række politiske mål for de kommende fire år 2018-2022. De følger dermed perioden for valg til Inatsisartut, hvortil der er nyvalg senest november 2018.

De nye politiske målsætninger kan læses på foreningens hjemmeside eller facebook, oplyser Juaaka Lyberth.