Forbud mod pukkelhvalfangst ved hovedstaden trådt i kraft

Forslaget blev vedtaget i marts, til jubel for turistoperatørere og til harme for fangerne og fiskerne.
Forbuddet mod pukkelhvalfangst gælder i Nuuk-fjorden og området udenfor Nuuk mellem Kangeq, Kitsissut, Angisunnguaq Ø og Aqissersiorfik.
Skrevet af Ivik Kristiansen
18. juni 2021 09:25

Nu er forbuddet om at jage pukkelhvaler i Nuuk-fjorden trådte i kraft den 16. juni.

Tidligere i år besluttede kommunalbestyrelsen at frede pukkelhvalerne i Nuuk-fjorden. Det skulle øge chancerne for, at de bliver set af både lokale og turister.

Det vakte glæde hos turistoperatørerne, hvor forventningen var, at der kommer flere turister, når lufthavnen i hovedstaden er klar.

LÆS OGSÅ Fanger- og turismeinteresser står over for hinanden i pukkelhvalsfredning

Til gengæld vakte det harme blandt fangerne og fiskerne, der mener, at fredningen vil få konsekvenser for deres erhverv.

Den lokale fanger- og fiskerforening mente, at når pukkelhvalerne svømmer ind i Nuuks fjord, svømmer de så tæt på land for at følge deres mad, og på den måde ødelægger de fiskernes fiskeriområder. Når de svømmer efter deres mad, støder de ind i bundgarn og ødelægger det.

Men nu er vedtægten altså trådt i kraft. Forbuddet mod pukkelhvalfangst gælder i Nuuk-fjorden og området udenfor Nuuk mellem Kangeq, Kitsissut, Angisunnguaq Ø og Aqissersiorfik.

LÆS OGSÅ Forslag vedtaget: Pukkelhvaler i Nuup Kangerlua er fredet

Og så venter der en bøde og konfiskation til dem, der trodser fangstforbuddet.

Vedtægten er underskrevet af borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen (IA), og naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Aqqaluaq B. Egede (IA). To pukkelhvaler er blevet fanget i Nuup Kangerlua i løbet af de sidste fem år.