Fond skal gøre Grønland mere miljøvenlig

En miljøfond skal være med til at sikre en mere miljøvenlig affaldshåndtering rundt omkring i landet. Det fremgår af et lovforslag, som Naalakkersuisut har sendt i høring.
Foto © : Kommuneqarfik Sermersooq
Skrevet af Jonas Fievé
07. december 2017 15:35

Den kommende miljøfond skal blandt andet betale for en opgradering af ikke tidssvarende forbrændingsanlæg, og dermed sikre en mere miljøvenlig håndtering af affaldet.

Desuden skal fonden både være med til sikre håndtering af både udtjente køretøjer, efterladte skibe og dumpede fiskegarn, fremgår det af lovforslaget.  

Pengene til miljøfonden skal ifølge forslaget dels komme fra miljøafgifter men og fra en bevilling fra landskassen.

Lovforslaget er i høring frem til den 29. december.