Folketingsvalg 2011 i KNR

Nu er der udskrevet valg til Folketinget, og KNR dækker valget på radio, i tv og på internettet.
Skrevet af Mads Fisker
27. august 2011 13:06

På mandag trækker partierne således lod om, hvornår de kan præsentere sig selv i tv. Det får de hver ti minutter til i løbet af uge 36, og straks efter hver enkelt præsentationsvideo går vi tæt på kandidaterne både på tv og i radio.

Eventuelle enkeltkandidater har mulighed for at vise et præsentationsprogram på fem minutter med efterfølgende spørgerunde fredag den 9. september.

Alle valgudsendelser vil i øvrigt blive genudsendt i dagtimerne den efterfølgende weekend.

To dage før valget, tirsdag den 13. september er det så tid til den afsluttende partilederrunde. På selve valgdagen følger vi DR’s valgudsendelser direkte om eftermiddagen, og kl. 21:00 starter vores egen valgaften i radio og tv. Aftenen afsluttes traditionen tro med endnu en partilederrunde.

I øvrigt er den såkaldte spærretid startet  allerede i går, og det betyder, at folketingskandidater indtil valget ikke kan deltage i programmer på KNRs almindelige sendeflade.