Folketinget indfører betaling for danskuddannelse

Et flertal i Folketinget har mandag besluttet at indføre delvis selvbetaling af danskuddannelser til både udlændinge og danske statsborgere, herunder grønlændere og færinger i Danmark.
Foto © : Anders Hviid
04. juni 2018 07:43

Ændringen betyder, at indbyggere i Danmark, der har brug for danskundervisning på de danske sprogcentre, fra 1. juli i år skal betale 2.000 kroner for hvert undervisningsmodul. En fuld danskuddannelse vil således koste 12.000 kroner for en kursist.

LÆS OGSÅ Råd fastholder kritik af forslag

Forslaget har vakt kritik fra blandt andet både fagforbund, De Danske Sprogcentre og ikke mindst de grønlandske folketingsmedlemmer. Både IA og Nunatta Qitornai i Folketinget har kritiseret regeringen for at sidestille grønlændere og færinger med udlændinge med forslaget.

LÆS OGSÅ Stadig gratis danskundervisning til grønlændere

Kritikken førte i sidste uge til, at regeringen hafsatte en pulje på 2,5 millioner kroner, som danske kommuner kan søge til at få dækket udgifter for danskundervisning for grønlændere bosat i Danmark.

Loven om egenbetaling for danskundervisning blev vedtaget med 76 stemmer for og 21 stemmer imod.

LÆS OGSÅ Regeringen afsætter 2,5 mio. kr. til danskundervisning for grønlændere

LÆS OGSÅ Venstre kritiserer koalitionens engelsk-planer