Fokus på usynlig handikap

Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling gør nu klar til Uge 41 - handicapugen, der i år løber fra fra den 8. til den 14. oktober.
Skrevet af Karsten Sommer
08. august 2012 07:16

Temaet i år er "Det usynlige handicap", og det dækker over den slags handicap, som ikke umiddelbart kan ses, og hvor den handicappede i omgivelsernes øjne ikke ser ud til at fejle noget.

Det kan dreje sig om mennesker, der lider af følgerne efter en hjerneskade efter en hjerneblødning eller som følge af vold eller fald. Det kan også dreje sig om folk, der lider af ADHD, autisme eller psykiske sygdomme, som ikke umiddelbart kan ses, men som har stor indflydelse på den enkeltes hverdag og på deres omgivelser.

Uge 41 skal have fokus på de problemstuillinger, som borgere med et usynligt handicap må leve med.

Organisationer, grupper eller enkeltpersoner har mulighed for at søge tilskud til aktiviteter med til tilknytning til temaet for årets handicapuge, der altså løber fra den 8. til den 14. oktober.

Ansøgningerne skal være Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling i hænde senest  den 10. september.