- Det, vi selvfølgelig er meget bange for, er, hvis folk er ude og rejse, at de pådrager sig smitten i udlandet og kommer hjem og testes positiv. Så bliver deres by spærret i 30 dage for turneringer, siger fodboldformanden.Foto: KNR

Fodboldforbund frygter for deres turneringer efter smitte i Narsaq

Formanden for fodboldforbundet håber, at alle rejsende sikre sig, at de ikke er smittet. Hvis en person bringer smitte til en by, kan det nemlig betyde aflysning eller udskydelse af landsdækkende turneringer.

Efter en fredelig og coronafri periode siden januar kom virusset tilbage til landet i går.

I Narsaq blev der nemlig konstateret coronasmitte. Der er tale om en person, som har været på Det Grønlandske Patienthjem i København, og som har bragt smitte med sig hjem.

Det har givet en smule bekymring hos formanden for fodboldforbundet, Finn Meinel.

Frem til den 18. april er der mulighed for at rejse på tværs af kommunegrænser for at deltage i arrangementer, som kræver tilmelding. Det betyder, at for eksempel grønlandsmesterskaberne i fodbold kan blive afholdt.

LÆS OGSÅ Narsaq: En person konstateret positiv for covid-19

Men hvis der bliver konstateret et coronatilfælde i en by, så må man ikke afholde et grønlandsmesterskab i den pågældende by i 30 dage. Sådan er reglerne.

Derfor opfordrer Finn Meinel alle indrejsende til at være ekstra påpasselige.

- Vi er rigtig glade for, at vi nu kan holde turneringer. Lige nu er vi fuld gang med planlægningen af rigtig mange grønlandsmesterskaber og regionsturneringer.

- Det, vi selvfølgelig er meget bange for, er, hvis folk er ude og rejse, at de pådrager sig smitten i udlandet og kommer hjem og testes positiv. Så bliver deres by spærret i 30 dage for turneringer, siger fodboldformanden.

Turneringer i Narsaq er udelukket det næste stykke tid

I Narsaq skal der spilles om grønlandsmesterskabet for mændenes oldboys i aldersgruppen 35 og opefter i uge 14. Det er om en måned, så derfor kan det mesterskab godt holdes om en måned. Men det kan hurtigt spolere en masse planlægning, hvis bare en person bringer smitten til en værtsby. 

- Narsaq kan vi i hvert fald ikke holde en turnering nu i en periode, men det er vores håb, at vi kan holde turneringer i så mange byer, som muligt. Vi vil bare være enormt kede af, hvis der kommer et tilfælde med smitte i et eller flere af byerne, at vi så ikke kan holde turneringer i de byer.

LÆS OGSÅ Landslæge om smitte i Narsaq: Vær obs, hvis du kommer fra Patienthjemmet

Finn Meinel opfordrer derfor til, at rejsende passer ekstra meget på. 

- Dér, hvor man skal være påpasselig, er, når man er i udlandet, og at man ikke pådrager sig smitten.

- Og man skal for god orden skyld overholde karantænereglerne, når man kommer hjem.

En værtsby skal have været coronafri minimum i en måned for at holde et grønlandsmesterkab, og hvis der har været et tilfælde, kan grønlandsmesterskabet blive rykket eller flyttet til anden by, tilføjer formanden.

Mange landsdækkende mesterskaber 

Der vil blive afholdt grønlandsmesterskaber i forskellige aldersgrupper i følgende byer:

Maniitsoq: I uge 12 vil U-15 piger spille om deres grønlandsmesterskab. Kvindernes oldgirls skal have deres GM i uge 16 i Maniitsoq.

Aasiaat: I uge 12 vil U-15 drenge spille om deres grønlandsmesterskab.

Ilulissat: I uge 13 vil U-18 piger spille om deres grønlandsmesterskab. 

Nuuk: I uge 14 vil der være gm for kvinder. Uge 16 skal mændenes oldboys fra aldersgruppen 45 og opefter kæmpe om deres GM. Uge 18 vil der være GM for U-18 drenge. 

Mændenes oldboys i aldersgruppen 35 og opefter skal have deres GM i uge 14 i Narsaq. 

Betingelser for at holde GM

Naalakkersuisut har forlænget indrejserestriktionerne frem til 18. april. Det betyder, at der kun må være såkaldt myndighedsflyvninger til Grønland, som handler om, at det kun er folk, der er visiteret af coronasekretariatet, der må komme ind i landet.

Naalakkersuisut vil nemlig gerne holde coronaen ude fra landet og det gælder især den britiske mutation, som er på fremmarch i Danmark. Den britiske mutation er mere smitsom, end den første variant.

Ifølge Naalakkersuisut er lempelsen af coronarestriktionerne tidsbegrænset.

Det vil sige, at når Naalakkersuisut åbner for slusen af indrejsende igen efter den 18. april, vil restriktionerne være tilbage. Men hvor meget Naalakkersuisut vil stramme restriktionerne, vil de se på ugen op til den 18. april.

Der er fem betingelser for, at der kan afholdes grønlandsmesterskaber:

Arrangementer må kun holdes i følgende byer: 

  • Ilulissat, Aasiaat, Qasiannguit, Qeqertarsuaq, Kangerlussuaq, Maniitsoq, Sisimiut, Nuuk, Paamiut, Narsaq, Narsarsuaq og Qaqortoq. 
  • 30 dage inden, arrangementet skal holdes, må der ikke være konstateret smitte i byen, hvor arrangementet bliver holdt. 
  • Hvis der deltager mere end 50 personer i et arrangement, så skal det være godkendt af Landslægeembedet. Tilskuere bliver regnet med. 
  • Deruover må folk, der er rejst ind indenfor de seneste 14 dage før arrangementet bliver holdt, ikke deltage. Det må folk, der har været i kontakt med nogen, der er rejst ind indenfor de seneste 14 dage, heller ikke. 
  • Hvis der bliver konstateret smitte i en by, imens der er bliver holdt et arrangement, så skal deltagerne være testet negative for corona, før de rejser hjem til deres egne kommuner. 

Kommentarer

Forebyg smitte mod coronavirus

Corona-status i Grønland

Førstegangsvaccinerede 21.863
Færdigvaccinerede 10.312
Testede 27.891
Smittede 49
Raskmeldte 40
Indlagte 2
I respirator 0
Døde 0
Se også grafik på corona.nun.gl:
Antal vaccinerede | Smittetal
 
   Opdateret: 
18. juni 2021 kl. 11:10