Ifølge Naalaakkersuisut skabte udenlandske turister sidste år en omsætning for samfundet på cirka 392 millioner kroner.Foto: KNR / Anton Gundersen Lihn

Flertal vil undersøge afgifter på overnattende turister

Grønland kræver for lidt af turisterne. De skal lægge flere penge i landskassen, mener Atassut, der vil undersøge afgift på overnatning.

Der skal flere penge i kassen, når turister lægger hovedet på puden på et grønlandsk hotel, mener Atassut.

Medlem af Inatsisartut for Atassut Aqqalu C. Jeremiassen vil have Naalakkersuisut til at undersøge fordele og ulemper ved at indføre en overnatningsafgift.

- Vi er for blødsødne og for tilbageholdende for de turister, der kommer til vores land, og vi kræver for lidt af dem, skriver Atassut i begrundelsen for at fremsætte forslaget.

LÆS OGSÅ Visit Greenland satser på adventure-turisme

Forslaget blev behandlet i Inatsisartut i sidste uge, og her var alle partier enige om, at en ny afgift ikke må skade antallet af turister, der besøger landet. Men de fleste partier er enige i, at muligheden for at indføre afgiften skal undersøges.

40 kroner giver 5,2 millioner kroner

Som et eksempel har Atassut regnet ud, at hvis turisterne står for halvdelen af overnatningerne i landet, og turisterne betaler 40 kroner i afgift, så vil det give 5,2 millioner kroner til landskassen om året.

Atassut tilføjer, at det er blevet ekstra relevant at diskutere afgiften, efter at aftalen om byggeri af nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat er faldet på plads. De nye lufthavne vil nemlig efter forventningerne medføre en stigning i antallet af turister.

Naalakkersuisut støtter ligesom de fleste af partierne at undersøge afgiften men udtrykker også en smule skepsis overfor, om det er den rigtige løsning.

Lavere afgifter kan også gavne

Naalakkersuisoq for Erhverv nævner blandt andet, at den omvendte model, altså at sænke afgifter har fået krydstogtturismen til at stige markant.

Ifølge Naalaakkersuisut skabte udenlandske turister sidste år en omsætning for samfundet på cirka 392 millioner kroner.

Tidligere på året luftede Demokraternes Randi Vestergaard Evaldsen også en idé om en ny afgift på turister.

Idéen gik ud på, at der kunne lægges en afgift på turisters køb af flybilletter.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt