Flertal: Joller skal i fremtiden være mindst ni meter

Licensfiskere med kvoteandel skal i fremtiden have en jolle på minimum ni meter i længden, foreslår Henrik Fleischer fra Siumut. Det skal skabe større sikkerhed til søs og bedre økonomi for fiskerne.
Et flertal i Inatsisartut vil have undersøgt fordele og ulemper ved, at erhvervsjoller i fremtiden måske skal være mindst ni meter i længden. Foto © : KNR/Anton Gundersen Lihn
25. maj 2020 04:59

Klimaforandringer gør livet til søs mere usikkert for de indenskærs jollefiskere. Det mener Henrik Fleischer, inatsisartutmedlem for Siumut. 

For at sikre bedre arbejdsforhold for jollefiskerne, foreslår han, at joller til erhvervsfiskeri med kvoteandel i fremtiden skal være mindst ni meter mod seks meter i dag. 

LÆS OGSÅ Politiet indstiller eftersøgning af mand fra Nuuk

- De både, der i dag benyttes, er ikke længere passende til de eksisterende forhold. Man kan allerede i dag konstatere joller, som anløber havnen nærmest synkefærdige af de mange fisk, der fanges, skriver Henrik Fleischer i sit forslag.

Han vil derfor have Naalakkersuisut til at undersøge fordele og ulemper ved at indføre en minimumslængde på ni meter på erhvervsjoller med kvoteandel.

Lang line til længere joller

Hvis kravet om mindst ni meters joller bliver til virkelighed, bør det ifølge Fleischer ske over en periode på 12 år. 

Over den tid har de små fiskere mulighed for at betale deres nuværende joller ud. Samtidig passer det med, at jollefiskere hvert 12. år kan søge om erhvervstilskud fra Selvstyret til at bygge en ny jolle.

LÆS OGSÅ KNI og Royal Greenland sender hjælp til Naajaat

En 12-årig periode vil desuden gøre det muligt at omlægge arbejdet for mange jollefiskere med en kvoteandel til en lidt større forretning, påpeger Fleischer.

Flertal i Inatsisartut bakker op

Og forslaget får støtte fra resten af Siumut og Demokraterne, som med et flertal i Fiskeri-, Fangst og Landsbrugsudvalget har sendt forslaget videre til andenbehandlingen i Inatsisartut.

Henrik Fleischerts eget parti, Siumut, mener dog, at overgangsperioden kun bør være på fem år.

Naalakkersuisut støtter som helhed også forslaget.

I et svarnotet tilføjer Naalakkersuisut, at man ønsker, at alle fartøjer inden for al fiskeri på sigt får hver deres kvote frem for at fiske i en fælleskvote. Det skal give mere stabile rammer for den enkelte fisker, lyder forklaringen.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut hæver kvote til det dobbelte af biologers anbefaling

Demokraterne mener, at det også skal vurderes, 'hvad det vil have af konsekvenser for den enkelte fisker, hvis der stilles krav om VHF med AIS system og GPS-udstyr ombord på alle joller.'

IA er åben for at ændre længdekravet fra seks til ni meter, men afviser at stemme for forslaget på grund af Naalakkersuisuts ønske om at ændre på fordelingen af kvoter.

Også Parti Naleraq afviser forslaget. 

Forslaget skal andenbehandles i Inatsisartut i dag mandag. 

Det fremgik i en tidligere version, at lovforslaget omfatter alle jollefiskere i erhvervsfiskeriet. Det er retteligt jollefiskere med en kvoteandel, som lovforslaget handler om. Det er rettet i artiklen herover.