Flere såret under skyderi i hollandsk by

Adskillige mennesker er såret under et skyderi i den hollandske by Utrecht, oplyser politiet.
Adskillige mennesker blev såret under et skyderi i en sporvogn i udkanten af Utrecht bymidte. Arkivfoto. Foto © : Roel Hemkes/Flickr Creative Commons
Skrevet af Ritzau
18. marts 2019 08:33

Skuddene er affyret i en sporvogn ved et torv i udkanten af bymidten.

Det oplyser et øjenvidne til avisen De Telegraaf.

- Der er en skudepisode i en sporvogn. Adskillige lægehelikoptere er sendt afsted for at yde hjælp, lyder det i et nyt tweet.

Der er ingen oplysninger om, hvem der har skudt, og hvad der er årsagen til skyderiet.