Efterårssamlingen sluttede tirsdag, men onsdag belv der holdt en ekstraordinær samling på en dag.Foto: Malik Brøns / KNR

Flere rokader i Inatsisartuts udvalg efter ekstraordinær samling

Der er skiftet ud i de politiske udvalg i Inatsisartut, efter Atassut har trukket sig som støtteparti for koalitionen.

Et kig i de politiske udvalg i Inatsisartut afslører, at Atassut har trukket sig som støtteparti for koalitionen.

Eksempelvis er Atassut ude af Finans- og Skatteudvalget. Her er partiets formand Aqqalu Jerimiassen blevet erstattet af Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit.

LÆS OGSÅ Udskiftning i toppen: Min vigtigste opgave er at sikre stabilitet, siger Múte Bourup Egede

Derudover er Atassuts medlem Siverth K. Heilmann ude af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. Her er Sofia Geisler fra Inuit Ataqatigiit kommet ind i stedet for.

Aqqalu Jerimiassen er også ude af Udvalg til Valgs Prøvelse. Her er Kim Kielsen fra Siumut rykket ind i stedet.

Sker efter Atassut har trukket støtte

Der er også ændringer i det magtfulde Revisionsudvalg. Her er Demokraatits Anna Wangenheim røget ud, og Siumuts Doris J. Jensen er kommet ind i stedet, så Siumut nu har to medlemmer i det udvalg.

Anna Wangenheim er til gengæld trådt ind i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg, hvorfra Erik Jensen er udtrådt.

LÆS OGSÅ Atassut trækker sin støtte til Naalakkersuisut

Der er ikke sket andre udskiftninger mellem partier, men flere udvalg har fået skiftet personer fra det samme parti ud.

Du kan se den opdaterede liste over medlemmerne af udvalg og repræsentationer ved at klikke her.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt