Flere danske partier frygter stormagters tilbud til Grønland

Venstre og Dansk Folkeparti er bekymrede for, om Grønland i fremtiden vil tage imod økonomisk støtte fra Kina eller Rusland.
Samme holdning har man i Dansk Folkeparti. Her er næstformand Søren Espersen bekymret for, at USA eller andre stormagter sætter splid i rigsfællesskabet med pengetilbud til Grønland. Foto © : Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
20. juni 2020 16:27

Det har vakt opsigt blandt flere danske politikere, at Naalakkersuisut - med støtte fra regeringen - i april sagde 'ja tak' til rådgivning for 82 millioner fra USA.

Rådgivningen skal blandt andet ske indenfor råstof- og turismeområdet. Men særligt blandt borgerlige partier i Folketinget har det givet krøllede øjenbryn.

LÆS OGSÅ Kilder til KNR: USA er på vej med 82 millioner kroner til Grønland

I Venstre støtter man Grønlands accept af USA's tilbud. Men i partiet er man bekymret for, om andre stormagter vil komme med tilbud.

83 millioner til Grønland fra USA

- 23. april blev det officielt, at USA har givet 12,1 millioner dollar – det svarer til 83 millioner kroner – til Grønland. 

- Pengene skal bruges i 2020 og 2021.

- Pengene skal bruges i form af rådgivning fra amerikanske eksperter og konsulenter til Grønlands råtofbranche, turisme og anden erhvervsliv. 

- Aftalen indeholder også mulighed for, at grønlandske unge kan deltage i amerikanske uddannelsesprogrammer.

Kilde: Naalakkersuisut

- Hvad gør man, hvis Kina banker på døren i næste uge? Vil man så også bare fra den danske regering sige, at det er et hjemtaget område: Det kan Grønland selv beslutte, og det er der sikkert ingen problemer i. Hvad hvis Rusland gør det ugen efter? Spurgte Venstres udenrigsordfører, Michael Aarstrup Jensen, under en debat i Folketinget torsdag om USA's tilbud. 

Han mener, at Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget burde være blevet orienteret, inden Grønland sagde ja til hjælpepakken fra USA. 

LÆS OGSÅ Præsident Trump i hilsen til dronningen: Konsulat i Nuuk gør forholdet til Grønland tættere

For selv om de 82 millioner kroner går til hjemtagende områder, handler det også om udenrigs- og sikkerhedspolitik, mener Michael Aarstrup Jensen.

Samme holdning har man i Dansk Folkeparti. Her er næstformand Søren Espersen bekymret for, at USA eller andre stormagter sætter splid i rigsfællesskabet med pengetilbud til Grønland.

- Det vil derfor klæde det officielle Grønland nu at vælge side, så vi alle kan komme videre: Er Grønlands fremtid med Danmark, eller er det med USA?

- Det er grønlandske politikere, der træffer den beslutning, sagde Søren Espersen i debatten.

Udenrigsminister afviser skepsis

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), svarede under debatten ikke direkte på, hvad den danske regering vil gøre, hvis Kina eller Rusland tilbyder økonomisk støtte til Grønland.

Til gengæld forsvarer han Grønlands ret til selv at indgå aftaler på områder under Selvstyreloven.

- Nogen maler et skræmmebillede ved at påstå, at USA maser sig ind og slår sprækker i rigsfællesskabet. Det er ikke et billede, jeg kan genkende. Det er kun naturligt, at Grønland arbejder sammen med USA om konkrete projekter på overtagende områder inden for selvstyreloven, sagde Jeppe Kofod.

LÆS OGSÅ Dansk udenrigsminister: USA vil have Pituffik-kontrakt i udbud

Flere af regeringens støttepartier, herunder Enhedslisten og Inuit Ataqatigiit, efterlyser, at man sætter mere klare linjer for, hvornår udenrigs- og sikkerhedspolitik kan spille ind på områder, som Grønland og Færøerne har overtaget.

Torsdagens debat i Folketinget endte med en beslutningstekst, som alle medlemmer, også de nordatlantiske politikere, står bag. Den siger blandt andet:

- Folketinget finder, at det Udenrigspolitiske Nævn bør holdes orienteret om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekter i forhold til internationale aftaler.