Flere arresteret under protestaktion mod dæmningsprojekt i Labrador

Inuit fra Labrador protesterede mandag foran den canadiske parlamentsbygning. Flere blev arresteret under protestaktionen mod et stort dæmningsprojekt.
Foto © : Government of Newfoundland and Labrador/Flickr Creative Commons
09. maj 2018 10:35

Det har været en mangeårig kamp for the Labrador Land Protectors, Labradors landbeskyttere, for at stoppe mega-projektet Muskrat Falls, en kæmpe hydroelektrisk dæmning ved Churchill floden i Labrador.

Dæmningen er under opførelse 25 km vest for byen Happy Valley-Goose Bay langs Churchill floden, som løber ud i den nordlige del af Atlanterhavet.

Dæmningen vil forurene flodvandet med methyl kviksølv, der kan resulterer i psykiske og fysiske skader for dem, der drikker vandet. Og kan også skade fisk og vildt.

LÆS OGSÅ Inuitbedsteforældre i Labrador fængslet for protester mod vandkraftværk

Mandag demonstrerede de så ved Canadas parlament og forsøgte at komme inde i parlamentsbygningerne for at give hvert parlamentsmedlem et foto af de inuit og andre, der vil komme til at føle virkningerne af det forurenende vand, der, som de siger, er en trussel mod deres helbred, deres levebrød og deres kultur.

Konstruktionen af dæmningen begyndte i 2013 og er blevet stærkt forsinket, så at den først ventes færdig i 2019.

Den vil koste omkring 45 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ Atter uro ved Muskrat Falls

Siden projektet blev igangsat, har de økonomiske tilstande dog ændret sig, så det i dag slet ikke er sikkert, at dæmningen vil give profit.

Labradormiut håber derfor stadigvæk at dæmningsbyggeriet kan blive stoppet.