Fiskeri efter stenbider forlænges flere steder
Naalakkersuisut har onsdag den 23. maj besluttet, at forlænge stenbidersæsonen i flere forvaltningsområder.
Skrevet af Karsten Sommer
Stenbidersæsonen i området NAFO 1F forlænges med 10 dage, således at sæsonen stopper først den 2. juni.
Området NAFO 1E forlænges også med 10 dage, således at sæsonen stopper den 2. juni.
Og stenbidersæsonen i NAFO 1D stopper den 5. juni, og i NAFO 1C den 8. juni.
Forlængelserne skyldes blandt andet storisens udbredelse indenskærs i Kap Farvel-området.
Storisens tilstedeværelse i Sydgrønland har umuliggjort fiskeri efter stenbider i en længere periode, forklarer Departementet for Fiskeri og Fangst.