Finanslov: 85 millioner flyttes fra byggeri til coronaregning

Der skal spares de kommende år for at betale coronaregningen, og det rammer nye byggerier og renoveringer. IA mener dog ikke, at det er det rigtige sted at spare.
Der skal prioriteres hårdere i de kommende år, når det gælder nye byggeprojekter. Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn
07. september 2020 06:25

Coronakrisen har været hård ved landets økonomi, og det betyder, at Naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukitsoq (NQ) har måttet lede efter steder at spare penge de kommende år.

Derfor vil Naalakkersuisut at skære 85 millioner kroner af puljen til nybyggerier og renoveringer fra 2022 til og med 2024. Beløbet svarer til knap 17 procent af det samlede beløb i puljen (anlægsrammen red.) på 509,8 millioner kroner i år.

Den plan møder kritik fra medlem af Inatsisartuts Anlægsudvalg og medlem af Inuit Ataqatigiit, Aqqaluaq B. Egede.

Anlægsramme finansloven
  • Anlægsrammen er det overordnede anlægsbudget for det kommende år.
  • Penge herfra kan politisk blive brugt på bestemte projekter og bliver herefter flyttet hen i anlægsfonden

- Udenlandske virksomheder har fået mange opgaver her i landet. De hjemmehørende virksomheder er allerede ramt af corona-krisen, og de behøver ikke at blive straffet endnu en gang på grund af dårlig politisk styring, siger Aqqaluaq B. Egede.

D: Det er ansvarlighed

Pengene i anlægsrammen er endnu ikke fastgjort til bestemte projekter, men er Naalakkersuisuts overordnede beløb til kommende projekter.

Bevillingsforslag til anlægsrammen
  • 2021: 464,8 millioner kroner
  • 2022: 439,8 millioner kroner
  • 2023: 406,8 millioner kroner
  • 2024: 406,8 millioner kroner

Formand for Anlægsudvalget og medlem af Demokratiit, Justus Hansen, mener, at det er helt rigtigt at lede efter besparelser her i lyset af corona-krisen.

- Vi må alle sammen tage et ansvar i denne store globale krise. Det gør alle kommunerne i forvejen, og så er det naturligt, at Inatsisartut og Naalakkersuisut følger med, fastslår han.

Kun mindre beløb af corona-regningen

Det betyder dog ikke, at det ikke kommer til at gøre ondt de steder, hvor pengene potentielt kommer til at mangle, og projekter må udskydes.

- Det er altid hårdt med besparelser og specielt på anlægsloven. Men jeg håber, at man kommer ud på den anden side med en mere polstret landskasse, siger han videre.

Det fremgår af finanslovsforslaget, at Naalakkersuisut forventer, at corona-krisen samlet vil koste landskassen omkring 230 millioner kroner i år i direkte omkostninger, mens den indirekte vil koste landskassen helt op til 595 millioner kroner.

Du kan læse hele finanslovforslaget her.