Filmskole og gratis film

Filminteresserede i Nuuk kan se frem til en åben filmaften sidst i januar.
Foto © : Miriam Dalsgaard
Skrevet af Inge S. Rasmussen
16. januar 2017 06:46

Her viser brancheforeningen Film.gl to film af instruktøren Ole Christian Madsen, som også vil være tilstede og parat til at svare på spørgsmål. Det er hans film Steppeulven samt Flammen og Citronen, der vises.

Indimellem filmforevisningerne uddeler Film.gl sin årlige pris Innersuaq, der går til en person eller et firma, der har haft betydning for grønlandsk film i det forgangne år.

 

LÆS OGSÅ Internationalt filmtræf i Kangerlussuaq

 

Instruktøren Ole Christian Madsen er på besøg i Nuuk for at lede det første af en række filmkurser ved navn "Talented Greenland" - altså talentfulde Grønland på dansk.

Kurserne finder sted 28. og 29. januar og der er tilmelding for medlemmer via film.gl.

Den gratis filmaften og prisuddeling foregår den 28. januar og begynder klokken 17 i Katuaqs lille sal. Det er gratis og alle er velkomne, lyder det fra arrangørerne Film.gl.