Film om strubesang blev en succes på Sundance Film Festival

En film lavet af to unge Inuit piger blev en sensation ved den store amerikanske Sundance Film Festival.
Foto © : Throat Singing in Kangirsuk
10. februar 2019 14:52

Filmen Throat Singing in Kangirsuk (strubesang i Kangirsuk, red.)  blev vist ved den store filmfestival, the Sundance Festival, som netop er afsluttet.

Ved dette års festival blev den en af de mest omtalte film, selvom det var en meget kort film, på kun 3,5 minutter, om strubesang i Nunavik.

Det er to teenage Inuit piger, Eva Kaukai og Manon Chamberland, fra bygden Kangirsuk i Nunavik, der havde lavet denne musikvideo om strubesang. Og det var dem selv der sang.

De to piger, der aldrig har været udenfor Kangirsuk før, udtaler til Postmedia, at Sundance Festivalen var en fantastisk oplevelse, især det at de kunne vise deres inuit-kultur til så mange tilskuere fra hele verden.

De fortæller, at deres næste projekt bliver at lave en kortfilm om rensdyr og dets betydning for Inuit.

Sundance festivalen finder sted hver januar og februar i delstaten Utah og tiltrækker omkring 45.000 tilskuere.

 

Se trailer til filmen herunder:

THROAT SINGING IN KANGIRSUK Trailer | TIFF Next Wave 2019