Fangere i Qaanaaq føler sig tilsidesat

- Det er ikke godt. Vi føler os værdiløse og oversete, fordi vi bor i yderdistrikterne, siger fanger Rasmus Avike.

Nu befinder den nærmeste konsulent sig i Upernavik flere hundrede kilometer mod syd.

- Vi har allerede oplevet negative følger af, at erhvervskonsulenten er stoppet. Konsulenten fra Upernavik bør oftere komme herop. Vi føler, at man har svigtet os ved at fratage vores konsulent her i byen, siger Rasmus Avike.

Fangerne i Qaanaaq har nemlig allerede oplevet usikkerhed når de har skrevet ansøgninger til fangst af rensdyr- og moskusokse:

- Vi har selvfølgelig brug for en konsulent hele tiden. Da vi skulle søge om ret til at fange rensdyr og moskusokser, var jeg usikker på, hvor jeg skulle rette henvendelse til. Hvis vi havde en konsulent her i byen, kunne jeg bare være gået til ham og fået ordnet ansøgningerne straks, siger Rasmus Avike.

En anden fanger er også bekymret over, at Qaanaaq ikke længere har en erhvervskonsulent:

- Jeg bliver engang imellem bekymret. Jeg vidste for eksempel ikke, hvor meget kvoten var på narhvaler her i sommers, ligesom jeg ikke vidste, hvor meget der var blevet fanget og hvad restkvoten var, siger Aaqqiunnguaq Qaerngaq, der har været fanger i 38 år.

Derfor ønsker fangerne en erhvervskonsulent i byen:

- Reglerne for kvotebestemte fangstdyr er jo meget skrappe, og derfor er det nødvendigt, at vi får oplyst, hvad kvoten er og hvor meget restkvote der er tilbage, siger Aaqqiunnguaq Qaerngaq.

Fangerne i Qaanaaq ønsker derfor, at der kommer nogen og forklarer dem om situationen:

- Det er derfor ønskeligt, at der kommer nogen her til os og forklarer os situationen. Vi er lige så meget værd som borgerne i resten af Grønland, slutter Rasmus Avike.

Udover at vejlede fangerne om kvoter, er det også erhvervskonsulentens opgave, at vejlede fangere i forbindelse med ansøgninger om lån til køb af joller og fangstudstyr.