Ifølge lokalforeningerne, har fangerne skudt hvidhvalerne i det mere kødfulde område. Det har ødelagt hvidhvalens kød under spækket. 

Fangere flænser hvidhval for mattak og efterlader fangsten

Departementet for fiskeri, fangst og landbrug giver en påmindelse til fangerne om reglerne. Også lokalforening i Maniitsoq ærgrer sig.

- Det er en ulovlig og uetisk fangstform, der foregår i Sisimiut og Maniitsoq-området.

Det skriver Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i en pressemeddelelse.

Departementet er nemlig blevet gjort opmærksom på, at der i de to områder, har været fangst af hvidhvaler, hvor fangerne kun har flænset mattak af hvalen og efterladt resten ved fangstområdet.

Derfor kræver departementet, at reglerne vedrørende fangst af hvid- og narhvaler overholdes. I den forbindelse har departementet sendt en påmindelse om reglerne.

Ifølge påmindelsen skal alle spiselige og andre brugbare dele på hvalen hjemtages eller deponeres, altså læsses til affald eller bringe til et opbevaringssted.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, om hvorvidt der er kommet en advarsel til fangerne eller ej. Det har ikke været muligt at få en kommentar mandag. 

Lokalafdeling: Vi skal blive bedre til at udnytte fangsten

MAPP og MUAPP, fiskernes- og fangernes lokalforeninger i Maniitsoq, har også reageret. 

Ifølge lokalforeningerne har fangerne skudt hvidhvalerne på et kødfuldt sted - og det har ødelagt kødet under spækket.

- Vi vil fra foreningen side gør det klart, at det er en ærgerlig hændelse, der er sket, og at vi ikke acceptere det, lyder det fra de to lokalforeninger i en fælles pressemeddelelse.

Lokalforeningerne mener, at man her i landet skal være bedre til at udnytte fangsten - men det er altså ikke kun et problem i tilfældet med hvidhvalerne. Der er også er andre dyr, som ikke bliver udnyttet helt.

Her giver foreningen sælfangst som et eksempel.

- Hvis man ser på Maniitsoq, er vi kede af at sige, at man smider en masse sælkød væk. Man begrunder det med, at der bliver fanget mange sæler for at sælge skindet, og desværre er der ikke muligheder for at sælge alt kødet, skriver lokalforeningerne.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt