Fødestedskriteriet har sat dybe spor

Selvom det er over 20 år siden, at det blev afskaffet, har det sat dybe spor hos dem, som blev udsat for forskelsbehandling.

- Det havde jeg det selvfølgelig ikke godt med. Jeg følte mig meget ydmyget, siger den pensionerede folkeskolelærer Samuel Olsen.

Fødestedskriteriet blev indført i 1964 og betød, at personer der var født i Grønland blev ansat under langt dårligere forhold end folk, der var født udenfor landet, hovedsageligt fra Danmark.

Udsendt arbejdskraft fik blandt andet højere løn, havde ret til mere og fik desuden tilskud til husleje og tøj. 

Fødestedet var afgørende for lønnen

Selvom Samuel Olsen uddannede sig til lærer i Danmark og efterfølgende arbejdede tre år på en skole dér, betød det altså, at da han i 1966 startede på skolen i Qaqortoq, var det på de dårlige, grønlandske vilkår.

- Jeg er opvokset i Grønland, kender sproget, kender kulturen og uddannet i Danmark på samme vilkår som de danske lærere, som var mine kollegaer. Alligevel får man fuldstændig helt andre vilkår at arbejde under.

Har efterladt dybe spor

Ifølge en analyse, der er udarbejdet af Jakob Janussen for forsoningskommissionen, opfyldte fødestedskriteriet kun til dels formålet om at sikre den grønlandske produktions konkurrenceevne med udlandet.

Desuden var det en medvirkende faktor til, at man kunne tiltrække arbejdskraft udefra, som man også havde held til at fastholde i længere tid, end tilfældet er i dag. Men til gengæld har det sat dybe spor hos dem, der oplevede forskelsbehandlingen.

- Den behandling, jeg fik den gang, kan jeg aldrig glemme. Den var meget ydmygende og, jeg tror ikke, at jeg kommer over det i hele mit liv, siger Samuel Olsen, som gik på pension i 2001.