Færøudvalg arbejder på lavt blus
Der har været ualmindeligt stille i Folketingets Færøudvalg det seneste år. Så stille, at der under afsnittet for udvalget i Folketingets Årsberetning 2017 står:
”Intet at berette”.
Og der har ikke været meget at berette om det seneste år, mener det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet), som har været formand for Færøudvalget fra folketingsvalget i 2015 til oktober 2017.
- Intet nyt er godt nyt. Sådan vil jeg sige det.
LÆS OGSÅ Paragraf må afgøre tvist mellem Færøerne, Grønland og Danmark
Mest et udvalg for observatører
Den lave aktivitet skyldes først og fremmest, at Danmark i dag kun er ansvarlig for få områder på Færøerne, herunder domstolene og fængselssystemet. Mængden af lovforslag og -ændringer, som Færøudvalget skal behandle, er derfor begrænset.
Færøudvalget 2017
I 2017 holdte Færøudvalget møde tre gange:
To handlede om en ændring af den færøske ægteskabslovgivning vedr. retten til vielse af homoseksuelle..
Det tredje møde handlede om ændrede regler for adoption på Færøerne og en kommende studierejse for politikerne i september 2018.
I 2017 var Grønlandsudvalget samlet ni gange. Møderne omfatter én offentlig høring om justitsområdet i Grønland, et åbent samråd om søkort og et lukket samråd om Pituffik.
Derudover afgav Grønlandsuvalget betænkning til fire lovforslag.
Kilde: Folketinget.dk
Ifølge Sjurdur Skaale er Færøudvalget i dag mest et observatørudvalg.
- Man har brug for et sted, hvor ordførerne i de færøske anliggender mødes, og hvor man kan rejse et spørgsmål til ministrene og foretage rejser til Færøerne. Det bliver mere et udvalg, som har til formål at orientere, oplyse og holde dialogen gående.
I oktober 2017 overtog Magni Arge fra partiet Tjóðveldi (Republikanerne) formandsposten i Færøudvalget. Han påpeger, at udvalget bevidst holder sig ude af store sager mellem Færøerne og Danmark.
LÆS OGSÅ Færøerne skal stemme om forfatning i 2018
- Det er på sin vis ikke vores opgave at påtage os rollen som landsstyre. Det er Lagtinget og regeringen, som drøfter de store, væsentlige sager, siger Magni Arge
Alligevel så han gerne, at danske politikere viste større interesse for Færøerne – men ikke større indblanding.
- Det er et dobbeltægget sværd. For det kan godt tjene et godt formål at have en dialog om forskellige værdier, som skaber indsigt. Det så jeg gerne, at vi gjorde lidt mere mellem de danske og færøske folketingsmedlemmer, siger han.
Stadig behov for udvalget
Færøudvalget blev nedsat i 2000,da forholdet mellem Færøernes landsstyre og den danske regering var på et kritisk lavpunkt, særligt på grund af ønsket om en færøsk forfatning.
Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) nedsatte derfor et udvalg i Folketinget, der skulle fremme indsigten og dialogen om forholdene på Færøerne.
Næstformand i Færøudvalget, Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti, erkender også, at politikerne ikke ligefrem får stress af aktiviteten i udvalget. Desuden bliver udvalget heller ikke 'overrendt af folk udefra, som vil have en snak med os', siger han.
LÆS OGSÅ Dansk finanslov vedtaget uden nordatlantiske stemmer
Men der er stadig behov for at følge udviklingen på Færøerne - ikke mindst så længe Danmark yder bloktilskud til Færøerne, som i 2018 er på 641 mio. kroner.
- Vi følger jo tæt den udvikling om, hvad Lagtinget finder ud af om folkeafstemning om en forfatning og måske en fremtidig selvstændighed. Vi er på i det omfang, som nu engang er nødvendigt, siger Henrik Brodersen.
Trods den lave aktivitet er der stadig behov for et udvalg i Folketinget til den lovmæssige del, siger Sjúrður Skaale.
- Selv om der er stor enighed, og de (lovene, red.) bliver lavet efter enighed mellem de danske og færøske myndigheder, skal de jo igennem en formel proces ligesom alle andre lovforslag.
