Få grønlandske kandidater stiller op til dansk valg

Siden klokken 8 tirsdag morgen dansk tid har danskerne kunne stemme på, hvem der skal sidde i en af de 98 kommunalbestyrelser og fem regionsråd de næste fire år.

Men det er småt med antallet af kandidater med grønlandsk baggrund, der stiller op til de to valg.

Hos Kommunernes Landsforening, KL, har man intet samlet overblik over antallet af kandidater, som har en anden etnisk baggrund end dansk. Men hos De Grønlandske Huse er kun huset i Aalborg blevet kontaktet af en politiker, der ønskede at drøfte forholdene for grønlandske borgere. Arrangementet blev dog aflyst pga. sygdom. I København har studenterforeningen Avalak holdt et borgermøde for SF'eren Annika Smith med færøsk baggrund.

Der er dog enkelte med grønlandsk herkomst i mængden af kandidater. Én af dem er tidligere naalakkersuisoq og medlem af Demokraterne, Palle Christiansen, som i dag stiller op for Liberal Alliance i Allerød Kommune.

Det sker bl.a. for at forbedre forholdene i den danske folkeskole, fortæller han til KNR.

- Det, jeg kan se, efter vi er flyttet herned (til Danmark i 2013, red.), er, at skolesystemet har ikke levet op til mine forventninger, efter den nye skolereform blev sat i gang (...). Og i stedet for at sidde og brokke mig over tingene, kastede jeg mig ind i kampen.

LÆS OGSÅ Brevstem til dansk kommunalvalg i god tid

Ingen grønlandske mærkesager

Blandt Palle Christiansens mærkesager indgår ingen særlige løfter omkring borgere med grønlandsk baggrund i hans valgmateriale. Det er ikke nødvendigt i Allerød Kommune, mener han.

- Selv om vi har rigtig mange fra både Grønland og Færøerne, der bor i Allerød, er dem, der bor her, rimelig velintegrerede. De er velfungerende og ude på arbejdsmarkedet og så videre. Så der er i denne her sammenhæng ingen grund til at bruge det etniske kort (…).De vil bare behandles ligesom alle andre. Derfor valgte jeg i den her valgkamp at køre en valgkamp, der er fuldstændig ens for alle, siger Palle Christiansen.

LÆS OGSÅ Ingen debat om kommunalvalg hos De Grønlandske Huse

Men han erkender, at der i mange danske kommuner er behov for folk med en anden etnisk baggrund end dansk i kommunalbestyrelserne, heriblandt grønlændere.

- Jeg tror, at det er en god idé for at kunne få folk integreret i Danmark, at der er nogen, der ved, hvordan det er at være ny og være fremmed (..). Nogen gange er det godt, at nogen siger: 'Hov, vi skal lige have alle med!'

Skulle der opstå en sag, der spiller særligt ind på grønlændere i Allerød, vil Palle Christiansen dog gå ind i den, understreger han.

Sprog og debatkultur afskrækker

På spørgsmålet om, hvorfor der ikke er flere kandidater med grønlandsk herkomst i det kommunalpolitiske miljø i Danmark, siger Palle Christiansen:

- Det ved jeg faktisk ikke. Det kunne være meget godt at få det belyst. Men en af grundene, tror jeg, er, at hvis man ikke kan det danske sprog hundrede procent, kan man måske være lidt nervøs for at træde frem i offentligheden og spotlyset og få så meget fokus, og så stå og ikke kunne tale ordentlig.

Står det til den tidligere naalakkersuisoq, bør det dog ikke være en hindring.

- Man skal bare tro på, at man kan gøre en forskel og tro på de ting, man står for. Og hvis det skulle være – til næste valg – at der sidder nogen i det ganske, danske land med grønlandsk herkomst, som kunne tænke sig at stille op, så skal de bare ringe til mig. Så skal jeg nok hjælpe dem, lyder opfordringen fra Palle Christiansen.

LÆS OGSÅ Overgangsudvalg i Qaasuitsoq konstituerer sig

I Dragør uden for Købenahvn opstiller en kandidat med en lang, grønlandsk familie bag sig.

Ud af en politisk familie har Knud Rosing, der stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet, altid interesseret sig for politik. Og selv om han har kystsikring, som ifølge ham selv har forbindelse til den smeltende Indlandsis i Grønland, som en af sine mærkesager, er der ikke et særligt grønlandsk fokus i hans valgkampagne heller.

Ligesom i Allerød skyldes det, at der i Dragør ikke er et behov for et særligt grønlandsk fokus, siger han.

- Jeg mener, at der er omkring 20-22 mennesker med grønlandsk baggrund (i Dragør, red.). Vi taler sammen, og der er ikke noget, der umiddelbart tyder på, at jeg skal slå mig på at gøre forholdene for grønlandske medborgere bedre.

Han så dog gerne, at der i de danske storbykommuner var en eller flere politikere med grønlandsk baggrund.

LÆS OGSÅ Sermersooqs kommunalbestyrelse er på plads

- Hvis jeg ser på Københavns Kommune, er det den kommune, der har de tungeste sociale opgaver med udstødte, grønlandske mennesker. Og der kunne det da være dejligt, hvis der er nogen, der har ville turde at stille op og tale for de udsattes sag, siger Knud Rosing.

Det lave antal af grønlandske kandidater kan ifølge Knud Rosing også skyldes, at der i Grønland - især førhen - har været en kultur, hvor man i højere grad tiede fremfor at italesætte problemer, mener han. Noget, han dog selv ' er kommet ud over', siger han.

Dansk kandidat kæmper for grønlandske tilflyttere

I Vejle har en etnisk dansk kandidat dog sat forholdene for grønlandske borgere på sit valgprogram. 

Gennem sit job som uddannelsesvejleder har Morten Dalegaard Kock Skovlund fra Socialdemokraterne kontakt til de grønlandske unge, som kommer til kommunen for at gå i skole og studere. Og udfordringerne blandt dem har vakt en særlig interesse for grønlandske borgere, som han ønsker at kæmpe for.

- Vi skal langt tidligere have fat på de borgere, der kommer herned (fra Grønland, red.) og sikre, at de bliver fastholdt i uddannelse og arbejde. Så jeg ønsker at signalerer, at her er en befolkningsgruppe, som ikke altid bare kan indgå i så stor en by som Vejle, uden et særligt fokus, siger Morgen Dalegaard Kock Skovlunde til KNR.

I Vejle opstiller også Amalie Zeeb, der har grønlandsk baggrund, til både kommunal- og regionsrådet. Det sker på vegne af Kristendemokraterne.