Er du klar til at skodde den sidste smøg?

Kampen mod rygning bliver nu intensiveret. Patienter i hele kysten vil i fremtiden blive spurgt om de har tænkt sig at holde op med ryge.
Skrevet af Noah Mølgaard
14. juni 2011 08:50

Dronning Ingrids Hospital er allerede gået igang med at spørge patienterne om de ryger og om de har tænkt sig at kvitte smøgen.

Metoden bliver spredt til resten af kysten, og sundhedspersonalet får kursus i den nye metode i oktober. Og den intensiverede kamp mod rygning har sin naturlige forklaring i , at den seneste befolkningsundersøgelse viser, at 70 procent af den voksne befolkning ryger.

- Rygning er ekstremt farligt, og rygning er forbundet med betydelig sygelighed og tidlig død. Derfor har vi valgt at sætte ekstra fokus på rygning med denne metode, der har til formål, at finde og støtte op omkring de personer, der er motiveret for et rygestop, siger læge og projektleder for Livsstilsgruppen Michael Lynge Pedersen.

Den intensiverede kamp mod rygning er en opfølning på stramningen af rygeloven, der trådte ikraft i oktober sidste år, oplyser medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Agathe Fontain.